
Der lader til at være en tradition - eller måske en regel - blandt konservative vælgerforeninger: At de vælger deres borgmesterkandidater tidligt i en byrådsperiode. Der er i hvert fald mange netop konservative udpegninger i disse uger.
For tredje gang har partiet i Greve i enstemmighed udpeget MF Brigitte Klintskov Jerkel, der har siddet i byrådet i 18 år og været spids både ved KV17 og KV21. Senest fik hun med 1.112 fjerdeflest personlige stemmer efter Pernille Beckmann med 3.123, Morten Dahlin (V) med 1.839 og S-spidsen John T. Olsen med 1.199, men flere end Liselott Blixt (dengang DF - nu løsgænger) med 853.
I dag sidder hun i økonomiudvalget, har tidligere været medlem af regionsrådet på Sjælland og sidder altså også i Folketinget på syvende år. K har her to ud af de 21 pladser i byrådet, hvor Pernille Beckmann (V) er borgmester på baggrund af en V-DF-NB-konstituering, hvor K altså ikke er med.
I Aalborg har partimedlemmerne i De Konservative for anden gang peget på rådmand Morten Thiessen som borgmesterkandidat, oplyser Nibe Avis.
Ved KV21 afløste han tidligere K-spids Thomas Krarup, der havde scoret 1.784 personlige stemmer, mens det lykkedes Thiessen at hente 2.665. Det var fjerdeflest efter daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) med 14.453, V-spids og rådmand Jan Nymark Thaysen med 4.350 og Maja Torp (V) med 4.197.
Thiessen kommer igen op mod Thaysen fra V - og den tiltrådte S-borgmester Lasse Frimand Jensen, der begge er udpeget som deres partis spidser.
I Struer har den konservative spids fra KV21 Kjeld Graversgård valgt, at det nu skal være slut - og han peger ifølge Dagbladet Holstebro selv på den anden partifælle i byrådet, Jacob Aarlit Gade, der også melder klar til den post.
Graversgaard stiller gerne op som menigt byrådsmedlem, så der kan blive tale om "en bytter". Med to mandater er partiet det tredjestørste parti i byrådet, og partiforeningen skal til sommer afgøre valget af spids.
I Slagelse har den konservative partiforening unægteligt været ude i internt stormvejr her i det nye år - med eksklusion og "frisætning" af byrådsmedlemmer på dagsordenen. Den seneste generalforsamling forløb ifølge sn.dk roligt, og 50 medlemmer genvalgte viceborgmester Jane Dahl som spids til KV25.
Konservative - Greve
https://www.sn.dk/greve-kommune/parti-vaelger-enstemmigt-borgmesterkandidat-det-er-afgoerende-at-vi-sikrer-kysterne/
Konservative Rebild https://folkebladet.info/lokalt/10080-konservative-valgte-ny-borgmesterkandidat-i-rebild
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.