Private virksomheder lover trivsel, læring og kompetencer til både børn og voksne, når nye pædagogiske metoder og værktøjer bliver præsenteret.
Men ifølge lektor på Københavns Professionshøjskole og forfatter til den nye bog ‘Metoder i daginstitutioner’, Christian Aabro, så er det langtfra givet, at det rent faktisk løfter niveauet i dagsinstitutioner. Det siger han i et interview med Kommunen.dk.
Ifølge en kortlægning af brugen af nye metoder og værktøjer i daginstitutioner, der bliver foretaget med ca. ti års mellemrum, er tendensen, at flere og flere 'metoder' har fundet vej til kommunerne. Mange steder anvendes der ti eller flere, og Aalborg Kommune topper med hele 17 forskellige.
- Jeg savner en kritisk sans i forhold til at kigge på, om de her metoder egentlig passer til os? Skal vi tro på, at en metode, som fungerede i USA i 1980’erne, også har noget at tilbyde i en dansk daginstitution, som i virkeligheden er lysår foran i pædagogikken? siger han og tilføjer:
- Hvis jeg skal være lidt firkantet, så virker det, som om det er vigtigere for kommuner at have en aktiv strategi, end ikke at have nogen, selvom den er elendig.
Christian Aabro fortæller videre, at selvom flere metoder bliver markedsført som ‘evidensbaserede’, ‘forskningsbaserede’ eller ‘forskningsinformerede’ er der ikke nødvendigvis dokumentation for, at de rent faktisk kan løfte kvaliteten i en dansk daginstitution.
Tvivlsom effekt
I starten af december valgte fx Billund som landets første kommune at tilbyde en særlig digital indsats for ordblinde elever i form af programmet Doolexia, hvor der har været diskuteret, hvorvidt der er en gevinst eller ej.
En undersøgelse fra Vive viste i 2024, at den særlige, digitale indsats Doolexia har en dokumenteret effekt på ordblinde i forhold til andre skolerettede læseindsatser.
Men Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) har tidligere ikke ønsket at anbefale værktøjet, da centeret ikke mener, at der er nok dokumentation for, at Doolexia giver en positiv effekt i forhold til andre målrettede indsatser i folkeskolen.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ligeledes afvist at anbefale kommunerne at indføre Doolexia.
- Det er ikke overraskende, at der kan identificeres en effekt af en fokuseret læseindsats i både skole og fritid, hvor eleverne øver sig på det, de har svært ved. Disse resultater kan også fremkomme ved andre læseindsatser og -metoder. Styrelsen har derfor ikke på nuværende tidspunkt fagligt belæg for at vurdere, om Doolexia er bedre end andre metoder, har ministeren sagt i en folketingssvar. Det skriver fagbladet Folkeskolen.
Iben Stavnsbo Sørensen, læsekonsulent hos Billund Kommune, siger i en pressemeddelelse, at man har haft positive oplevelser med programmet og derfor valgte at fortsætte med programmet efter en prøveperiode:
- Det er ingen mirakelkur, for det kræver stadig hårdt arbejde fra eleverne, og ordblindhed er en livslang udfordring, men vi kan se, at det virkelig rykker noget hos børnene. Men det allerbedste er faktisk, at vi oplever en opblomstring og højere trivsel hos de her børn. De oplever at lykkes og vokser hver eneste dag og tænker "Det her kan jeg godt". Forældrene skriver til Doolexia-lærerne og roser indsatsen. Det har vi simpelthen ikke oplevet før i samme grad, siger hun.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
