
- Kommunerne har formået at få styr på deres udgifter og vende udviklingen, så de i stedet for at overskride budgetterne sidste år holdt sig 5,7 mia. kr. under budgetrammen. Det viser 2011-regnskabstallene for kommunerne, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) anerkender kommunerne for at tage ansvar.
Hvor kommunerne i 2009 og 2010 overskred budgetterne med henholdsvis fem og to mia. kr., bremsede kommunerne sidste år den udvikling, så de i 2011 holdt serviceudgifterne 5,7 mia. kr. under det budgetterede. Det skal ses i sammenhæng med, at anlægsudgifterne samlet lå 1,4 mia. kr. over det budgetterede.
Margrethe Vestager siger:
- Det er rigtigt godt, at kommunerne har formået at vende betydelige overskridelser af budgetterne til balance på budgettet - oven i købet med et overskud på bundlinjen. Jeg håber, det bliver kendetegnende for kommunerne i de kommende år, at de fortsat holder budgetterne, selv om vi nok ikke kommer til at se et overskud af denne størrelsesorden igen. Der bliver ikke flere penge i de kommende år, så udfordringen bliver at udvikle og modernisere velfærden på alle områder, uden det bliver dyrere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.