
Med et brev til transport- og energiministeren og Trafikudvalgets medlemmer bringer 40 kommuner nu argumenter for en nybygningsløsning ind i debatten.
Kommunerne, der samlet repræsenterer cirka 1,1 millioner indbyggere, opfordrer ministeren til at satse på den dokumenteret bedste løsning på problemet ? bygning af en ny bane via Køge.
De 40 kommuner er Københavns Kommune som den største, fire kommuner på Københavns vestegn og et samarbejde mellem 35 sjællandske kommuner.
- Vi er nødt til at finde en visionær og langtidsholdbar løsning på problemerne ? det er en simpel nødvendighed, når det gælder store investeringer og beslutninger, som generationer efter os skal leve med. Vestbanen, den nuværende jernbanestrækning mellem København og Roskilde blev for eksempel anlagt i 1847. Tager vi Transport- og Energiministeriets og Trafikstyrelsens egen dokumentation i strategianalysen fra oktober 2005 på bordet, er der ingen tvivl: Flaskehalsproblemerne mellem København og Ringsted bliver bedst løst med en helt ny bane via Køge, ergumenterer Rødovres borgmester Erik Nielsen, der er en af initiativtagerne til brevet fra de 40 kommuner.
Ifølge Køges borgmester, Torben Hansen, der er talsmand for de 35 sjællandske kommuner, har en bygning af en ny jernbane også videre positive trafikmæssige konsekvenser:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Køge Bugt motorvejen har landets største daglige trafikbelastning med godt 110.000 køretøjer i døgnet. Med bygningen af en helt ny banestrækning via Køge - og bygning af et stort ?parkér og rejs - anlæg? ved Køge Nord, kan pendlerne stille bilen her og være på Københavns hovedbanegård i løbet af 22 minutter. Bygningen af en helt ny jernbane er langt den mest visionære løsning - og samfundsmæssigt og driftsøkonomisk set er det den mest fornuftige.
De 40 kommuner.
De københavnske kommuner København, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Brøndby ? samt medlemmerne af ?35-kommuners-samarbejdet? Køge, Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg, Højreby, Holeby, Rødby, Maribo, Nykøbing Falster, Nr. Alslev, Nysted, Sakskøbing, Sydfalster, Stubbekøbing, Langebæk, Vordingborg, Møn, Præstø, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved, Fladså, Suså, Slagelse, Korsør, Hashøj, Skælskør, Dianalund, Sorø, Rønnede, Haslev, Fakse, Vallø, Skovbo og Stevns. cgt/
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Borgmester Erik Nielsen, Rødovre - tlf.: 36 37 70 01, mobiltlf.: 40 14 94 11, privat 36 72 73 06.
Borgmester Torben Hansen, Køge ? tlf.: 56 67 26 00, mobiltlf.: 28 79 20 00
Vedlagt
:/: De 40 kommuners brev til Transport- og Energiminister Flemming Hansen
:/: Trafikstyrelsens og ministeriets ?Strategianalyse ? kort fortalt?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.