dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kommunerne skal ikke stå alene med forventningsgabet, de skal involvere borgerne i det, lød rådet fra professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Michael Kjærgård, DK Nyt

Kommuner skal lære at tale om penge på en ny måde

KØF Den løbende forventningsafstemning mellem kommuner og borgerne kan lettes ved at gøre uhåndterlige beløb sammenlignelige.
12. JAN 2024 10.37

AALBORG: Som navnet siger, handler KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg i høj grad om penge. Alligevel - eller måske netop derfor - ruskede professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet på andendagen op i forsamlingen med en opfordring til at tale lidt mindre om penge og mere om politik. Eller måske mere realistisk: tale om penge på en anden måde.

Som det meste andet på årets KØF handlede det om den løbende forventningsafstemning mellem kommunernes faktiske økonomiske formåen og velfærdsforbrugernes forventninger. Hertil er der brug for politisk ledelse, og lidt provokerende opstillede Ulrik Kjær fire strategier for den opgave: 1. Lad være med at gøre noget, overlad det til staten. 2. Lad være med at gøre noget, fortsæt som man plejer. 3. Gør noget, sæt gang i noget innovation. 4. Gør noget, tag den svære samtale med borgerne. 

Ulrik Kjærs favorit var sidstnævnte, fremgik det, og til den ende mindede han om kommunernes fremmeste argument for sig selv, nemlig at de er tæt på borgerne. En anden ofte fremført egenskab ved kommuner er, at de er gode til at tænke på tværs af politikområder, og det hele opsummerede han til, at kommunerne kan foretage de svære prioriteringer. Ikke hvad de selv plejer at sole sig i, men altså professorens konklusion. Hvortil der er brug for at tage den svære samtale med borgerne.

Opfind en kommunal storebæltsbro

Som en måde at facilitere det på, opfordrer han til, at kommunerne opfinder deres egen storebæltsbro. Forstået på den måde, at man i årtier har målt samfundsudgifter i antal storebæltsbroer for illustrere en ellers uhåndterlig størrelse af et beløb. Men storebæltsbroer er en dårlig regneenhed i kommunal sammenhæng, og derfor kan kommunerne hjælpe sig selv med at knæsætte andre regneenheder, der gør det nemmere at måle forskellige kommunale udgiftstyper op mod hinanden.

Eksempler (gennemsnitstal): 500 mio. kr. er hvad et kommunalt skolevæsen koster i et år. En ekstra hjemmehjælpstime pr. måned i et år = 12 mio. kr. En ekstra ansat på alle stuer i alle daginstitutioner i et år = 75 mio. kr. Med sådanne tal kan alle sammenligne givne beløb med noget de kan forholde sig til, lød opfordringen.

Ulrik Kjær opremsede selv argumenter imod: det kan man ikke regne ud, det kan folk ikke overskue, det bryder vi os ikke om at sætte tal på. Men jo, det kan man godt, og jo, det kan folk godt, og hvad det tredje angår, så er det ikke populisme at sætte tal på forskellige udgifter, det er matematik, sagde han.

Konklusion: Kommunerne skal mediere mellem stat og borger, de skal hjælpe med "storebæltsbroer" og de skal stole på borgernes kompetencer. "Held og lykke med det", lød afskedssalutten.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-skal-laere-at-tale-om-penge-paa-en-ny-maade

GDPR