AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant.
iStock, fotoman-kharkov

Kommuner kan selv sikre flere boliger, mener brancheorganisation

En ny analyse peger på, at der på landsplan er potentiale for op mod 22.000 nye boliger uden at opføre nyt byggeri.
22. JAN 2026 13.11

Presset på boligmarkedet er stort i de største danske byer. Men ifølge en ny analyse fra EjendomDanmark kan der skabes boliger ved at udnytte uudnyttede loftsrum i eksisterende etageejendomme – særligt i de byer, hvor presset på boligmarkedet er størst.

Ifølge analysen findes der nemlig uudnyttede loftsarealer svarende til omkring 135 kvadratkilometer, som i mange tilfælde kan indrettes til boliger. Potentialet er især stort i hovedstadsområdet, hvor knap halvdelen af de mulige boliger – omkring 10.500 – ligger i København og på Frederiksberg.

Det sker i en situation, hvor Københavns Kommune alene forventer behov for op mod 77.000 flere boliger frem mod 2060, som det fremgår af kommunens seneste boligredegørelse.

- Når behovet for boliger, særligt de mindre, kun ser ud til at vokse, er vi nødt til at tage det alvorligt. At lave boliger i tomme loftsrum er et bæredygtigt supplement til nybyggeri, som dog forudsætter, at de politiske rammer i højere grad understøtter den type projekter, siger Peter Stenholm.

I hovedstadsområdet findes potentialet især i private andelsboligforeninger, mens det i byer som Aarhus og Aalborg i højere grad knytter sig til etageejendomme med almene boliger. Analysen tager udgangspunkt i loftsarealer på mindst 50 kvadratmeter, som vurderes egnede til beboelse.

Med afsæt i analysen opfordrer EjendomDanmark til at gøre det lettere at konvertere uudnyttede loftsrum til boliger. Brancheorganisationen peger desuden på en række tiltag, som kommunerne kan tage i brug for at øge boligudbuddet:

  • Mere fleksible rammer og hurtigere lokalplaner, så projekter ikke bremses unødigt i planlægningen.
  • Bedre og hurtigere behandling af lokalplaner og byggesager.
  • Styrket samarbejde med private aktører, herunder ejere og investorer.
  • Lempelse af arealkrav i Københavns Kommune, så det bliver lettere at etablere mindre boliger, hvor behovet er størst. 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-kan-selv-sikre-flere-boliger-mener-brancheorganisation

GDPR