dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

I orden at afvise aktindsigt:
Kommuner kan nøjes med at informere om whistleblowerordningen en gang årligt

Tønder og Hedensted får medhold hos Ankestyrelsen i ikke løbende at skulle levere generelle oplysninger om sin virksomhed med at beskytte whistleblowere.
25. JUL 2022 11.34

TØNDER / HEDENSTED: En gang om året skal kommunerne offentliggøre oplysninger om sin virksomhed, når det gælder beskyttelse af whistleblowere, men behøver ikke løbende at offentliggøre noget - heller ikke, hvis der anmodes om aktindsigt.

Det fremgår af en udtalelse fra det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, som i to sager - fra Tønder og Hedensted - har forholdt sig til kommunale afslag på aktindsigt i whistleblowersager. Da anmodningerne stort set er identisk formulerede, må det formodes at være den samme borger, der har søgt aktindsigt i de to sydjyske kommuner.

I begge tilfælde, har borgeren efter afslag i en opfølgende henvendelse anmodet om i det mindste at få oplyst antallet af og karakteren af de konkrete henvendelser fra whistleblowere.

Og den slags oplysninger er kommunerne da også forpligtet til at lægge frem - bare ikke i løbet af året så vidt tilsynet.

Endnu ingen fast praksis

I juni 2021 blev den nye lov om beskyttelse af whistleblowere vedtaget, og her fremgik det i § 27 om offentlighed, at "Myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen offentliggør mindst en gang årligt oplysninger om deres virksomhed efter denne lov."

Endnu - blot godt et år og endnu ikke et helt kalenderår efter - er der ingen fast praksis, hvad og hvor meget, kommunerne vil offentliggøre om sagerne, men Ankestyrelsen slår i forbindelse med sagerne fra de to kommuner slået fast, at de kan vente til den årlige redegørelse, hvordan den så kommer til at se ud:

Ankestyrelsen skriver således: "At kommunen efter bestemmelsen i § 27 i lov om beskyttelse af whistleblowere er forpligtet til mindst én gang årligt at offentliggøre oplysninger om den generelle aktivitet i kommunens whistleblowerordning i det seneste år indebærer efter Ankestyrelsens opfattelse ikke en forpligtelse til løbende at udarbejde materialet, herunder i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. Vi gør derfor ikke mere i denne del af sagen."

Se Ankestyrelsens udtalelse til Hedensted og til Tønder.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-kan-noejes-med-at-informere-om-whistleblowerordningen-en-gang-aarligt

GDPR