Langt de fleste kommuner har en vision på idræts- og bevægelsesområdet med fokus på anlæg og drift af faciliteter, men kun et fåtal af kommunerne har en selvstændig facilitetsstrategi for konkrete handlingstiltag, viser en ny optælling af idrætsfaciliteter lavet af Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Analyseinstituttet trækker på data fra Facilitetsdatabasen, grundlagt i 2017, og har her, sammen med Lokale og Anlægsfonden (LOA) holde øje med udviklingen i antal og placeringer af idrætsfaciliteter i landet. Der er tale ressourcetunge poster for kommunerne, og tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2022 blev brugt næsten tre gange så mange midler til drift end til anlæg, nemlig 404 kr. pr. indbygger i forhold til drift mod 149 kr. pr. indbygger ved anlæg.

Ifølge udviklingskonsulent i LOA Oliver Vanges har flere kommuner ofte store visioner for, hvor udviklingen skal hen, men der er til gengæld ikke nødvendigvis sammenhæng mellem politiske visioner og beslutninger. Fx kan der være valgløfter om nye idræftsfaciliteter, der måske bliver opført, selvom det ikke er i overensstemmelse med kommunens politik, eller at der i det hele taget er et behov.

- Billedet er jo lidt karikeret, og så alligevel ikke, for vi ser jo faktisk, at mange facilitetsbeslutninger ikke harmonerer med den enkelte kommunes facilitetspolitik. Facilitetsbeslutninger er derfor ofte ikke så velfunderede i facilitetspolitiker, som både vi og kommunerne bilder os ind, siger Oliver Vanges.

Tre slags politiker

Idans optælling viser, at kommunernes idrætsfacilitetspolitikker kan kategoriseres i tre grupper: målsætningspolitikken, handlingspolitikken og den selvstændige facilitetsstrategi.

Analysen viser, at 91 ud af de 98 kommuner har en målsætningspolitik - men at den ikke nødvendigvis indeholder handlingstiltag. En målsætningspolitik kan fx være, at der skal være lige adgang til kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter. Analysen viser også, at knap 20 pct. af målsætningspolitikkerne er udløbet.

- Det er svært at have en dynamisk proces på facilitetsområdet, hvis ens strategi ligger og gemmer sig nede i et afsnit i en forældet folkeoplysningspolitik, siger Oliver Vanges.

En handslingspolitik præsenterer tiltag for at opnå målsætningerne, og her har 74 ud af de 98 kommuner generelle eller overordnede tiltag. Det kan fx være at synliggøre faciliteterne for andre end de faste brugere.

Men når det kommer til den egentlige strategi, formuleret i en selvstændig strategi mere udpenslet, så har kun 11 af de 98 kommuner en sådan facilitetsstrategi. Det er også de kommuner der har en politik med en høj grad af strategisk retning. En vis grad at strategisk retning har 14 kommuner, mens 70 ingen eller meget begrænset strategisk retning har for kommunens idrætsfaciliteter.

Konsekvenserne

Chefanalytiker ved Idan Peter Forsberg mener, at det kan have væsentlige konsekvenser, når målsætninger ikke følges af handling:

- Man skaber nogle dårlige forudsætninger for at leve op til de ambitioner, man har sat, og man kan misse et stort potentiale i idrætsfaciliteterne og idrætten i det hele taget.

- Man fokuserer overvejende på den del af borgerne, som allerede er aktive i idrætsforeningerne, og i mindre grad de selvorganiserede idrætsaktive og dem, som ikke er idrætsaktive, selvom de oftest italesættes som centrale målgrupper i kommunen. Det peger på, at mange kommuner kunne arbejde mere systematisk med idrætsfaciliteter og formulere en strategi, som områdets aktører kan orientere sig efter, siger han.

Et godt eksempel

En af de kommuner, der fremhæves som et eksempel på havende en (måske?) vellykket idrætsfacilitetspolitik er Holstebro. Kommunen lavede forud for en facilitetsstrategi i 2021 et grundigt analysearbejde med inddragelse af relevante aktører.

- Vi fik dermed en brugervinkel på, men samtidig holder vi det også det op mod alle de typer data, vi havde om økonomi, medlemsudvikling og mange andre ting. Vi brugte lang tid på det, men det gav jo en legitimitet omkring både proces og produkt, siger kultur- og fritidschef i Holstebro Henrik Zacho til analyseinstituttet.

- Vi kunne så omsætte det grundige analysearbejde til en strategi, der skulle fungere som et stillads for arbejdet med faciliteterne. Strategien holdt alle aktører samlet og sikrede, at folk brugte tiden på de rigtige opgaver, så det ikke stak i øst og vest, siger han.

På trods af det store arbejde med facilitetsstrategien, er arbejdet med idrætsfaciliteter og strategien i Holstebro Kommune fortsat hverken afsluttet eller uden udfordringer. Spørgsmålet er, hvordan man holder sig opdateret, så man også i fremtiden træffer beslutninger, der er funderet i viden om eksisterende faciliteter og behov.

Se oversigten over de kommunale idrætsfacilitetspolitikker her.

Kommuner har visioner for idrætten men kun få har en strategi