Når forældre klager over, at deres barn ikke kan komme på specialskole eller i specialklasse, får kommunerne ikke engang ret i halvdelen af sagerne. Klagenævnet for Specialundervisning ændrer flere og flere af kommunernes afgørelser på folkeskoleområdet, viser Ugebrevet A4’s gennemgang af klagenævnets årsrapport for 2016.
Klagenævnet behandlede i 2016 149 klager fra forældre. Halvdelen var klager over, at kommunen havde afvist at visitere et barn til enten specialskole eller specialklasse.
Ud af alle de behandlede sager gav klagenævnet kommunerne medhold i 49 pct. af sagerne, hvilket er historisk lavt.
I 11 pct. af sagerne fik kommunerne besked på at behandle sagerne igen, og i 40 pct. af sagerne ændrede klagenævnet kommunens beslutning.
De mange fejl i sagsbehandlingen gør, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) må på banen. Det mener Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.
- Jeg bliver bekymret, når antallet af medhold til forældrene er stigende. I mine øjne er det i hvert fald et gult lys, som man bør forhold sig til, inden alarmen går. Jeg vil derfor bede ministeren om at tage det op med KL, for de burde undersøge årsagen til, at det går i den gale retning, siger Anni Matthiesen til Ugebrevet A4.
To tredjedele af kommunerne har ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse indført en økonomisk model, som belønner skolerne for at inkludere så mange børn som muligt, og straffer dem økonomisk for at sende børn i specialtilbud. Modellen kritiseres for at presse skolerne til at fastholde handicappede børn i den almindelige folkeskole, selvom det er skadeligt for børnene.
Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind vil bede undervisningsministeren undersøge, om den økonomiske model har en betydning for, hvor mange børn kommunerne visiterer til specialskole.
- Jeg kan godt være bekymret for, at man nogle steder tager mere hensyn til økonomien end til barnet, siger Annette Lind til Ugebrevet A4.
Læs hele historien på Ugebrevet A4
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
