dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere skoler må vurdere sårbare børns tarv ud fra egen økonomi

Flere og flere kommuner stiller skoleledere i et valg mellem skolens økonomi eller hensynet til sårbare børn med for eksempel autisme

Skal handicappede Emma på specialskole, eller skal 6. B på lejrskole?

Det hårde dilemma sidder flere og flere skoleledere med. Regningen for at sende et barn på specialskole ender nemlig i stigende grad ude på skolerne. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har lavet.

Et stigende antal kommuner har indført en finansieringsmodel, hvor tanken er at belønne de enkelte skoler økonomisk for at inkludere så mange børn som muligt og straffe dem økonomisk for at sende børn på specialskole.

Og modellen virker efter hensigten, vurderer professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, som har evalueret inklusionsindsatsen for Undervisningsministeriet.

- Modellen lægger op til, at skolelederne tænker sig godt om, inden de begynder at ekskludere elever. Det er den gode ting. Den dårlige ting er, at det ikke altid er de pædagogiske hensyn, men økonomien, der er styrende for de beslutninger, der bliver truffet, siger Niels Egelund til Ugebrevet A4.

Økonomisk incitament  for stærkt
Den samme konklusion fremgår af regeringens eget inklusionseftersyn fra 2016, som samler op på alle de undersøgelser og evalueringer, der er blevet lavet af inklusionsindsatsen. Her lyder en af konklusionerne fra en undersøgelse lavet af Epinion:

'Det økonomiske incitament bliver for stærkt på bekostning af den faglige vurdering og kvalitet i undervisningstilbuddene'.

Mange forældre oplever, at det er blevet stort set umuligt at få deres handicappede børn på specialskole, selvom de mistrives på de almindelige folkeskoler. Det er indtrykket fra forældrerådgivningen i både organisationen Skole og Forældre samt Autismeforeningen.

- Det bliver jo pakket ind i, at skolen tror på, at det er bedst for barnet at blive i nærmiljøet, også selvom fagfolk anbefaler specialiserede tilbud. Men selvfølgelig spiller økonomien ind på de valg, der bliver truffet, siger Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre.

Da instituttet Epinion i april 2016 spurgte kommunerne, om skolerne skulle betale en del af taksten, hvis de valgte at visitere et barn til et specialtilbud, svarede 53 pct. af skolecheferne ja. Siden da har kommunerne Favrskov, Viborg og Allerød indført en tilsvarende model, og Faaborg-Midtfyn overvejer at gå samme vej, viser Ugebrevet A4’s opgørelse.

Læs hele historien hos A4


ugebreveta4.dk/skoler-straffes-for-at-give-handicappede-boern-det-re_21003.aspx

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-skoler-m-vurdere-srbare-brns-tarv-ud-fra-egen-konomi

GDPR