Kommunen passer hittebørn mens politiet leder videre

KORT NYT6. JAN 2020 9.14

AARHUS: Lørdag er det tre uger siden, at to små børn blev efterladt på Park Allé i Aarhus. Der arbejdes stadig på højtryk med at finde en forklaring på, hvordan og hvorfor de pludselig stod alene i Aarhus en lørdag aften, skriver Århus Stiftstidende.

Siden da er der arbejdet intenst på at finde en forklaring på, hvorfor og hvordan de to børn blev efterladt i Aarhus. Her tre uger efter er der stadig ikke noget gennembrud i sagen, som politiet stadig efterforsker. De to børn, en pige på omkring et år og en dreng på to og et halvt år, er i juridisk forstand hittebørn. Siden de blev fundet, har de opholdt sig på Aarhus Kommunes Familiecenter, hvor kommunen har haft fokus på at sikre så megen ro som muligt og så få personer omkring dem som muligt.

- Det eneste, vi kan sige for nuværende, er, at børnenes status hos os er uændret. De er fortsat i vores varetægt, og vi passer godt på dem, imens vi afventer politiets efterforskning og eventuelt udlændingemyndighedernes beslutninger i sagen. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer på dette tidspunkt i forløbet, siger social- og beskæftigelsesdirektør Erik Kaastrup-Hansen fra Aarhus Kommune.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt