
KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om salg af Kommunekemi A/S til EQT Infrastructure, oplyser KL.´
- Jeg er tilfreds med, at vi har fundet den rette ejer af Kommunekemi. Med salget fremtidssikrer vi Kommunekemi som en førende, globalt orienteret virksomhed på affaldsområdet med fokus på kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed, siger Erik Fabrin (V), formand for KL.
- Kommunekemi blev i sin tid etableret, fordi kommunerne havde ansvaret for at tage sig af farligt affald i Danmark, og der var ingen andre virksomheder, der kunne klare denne opgave. Siden har både reglerne og markedet ændret sig. Affaldshåndteringen er liberaliseret, og det vil fra 1. januar 2010 ikke længere være en kommunal opgave at håndtere genanvendeligt farligt affald fra erhvervslivet, siger Erik Fabrin.
- Udfordringen er nu, at Kommunekemi skal bibeholde og styrke sin status som en anerkendt miljøvirksomhed med en unik international placering på det globale marked. Det kræver investeringer og udvikling, og det har den nye private ejer bedre mulighed for at sikre end de danske kommuner. Samtidig er det kun en mindre - og dalende - andel af det behandlede affald, der stammer fra danske kommuner.
- Kommunekemi er både en stærk aktør i Europa og en integreret del af Danmarks miljømæssige infrastruktur. Derfor anser vi Kommunekemi for at være en meget lovende investering med spændende muligheder både inden for og uden for Danmark. Vi ser frem til at skabe en førende europæisk virksomhed inden for håndtering af farligt affald, siger Lennart Blecher, der er partner i EQT Partners og rådgiver for EQT Infrastructure.
Salgsprisen er aftalt til DKK 260 mio. på gældfri basis. Provenuet fordeles mellem KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner i forhold til den aktieandel, de har haft.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.