Kommunerne og folkeskolerne i hovedstadsområdet halter bagud, når det handler om at samarbejde om elevernes erhvervspraktik, viser undersøgelse fra Dansk Industri (DI).
Derfor bør forberedelserne til folkeskolernes erhvervspraktik starte tidligere, lyder det fra DI:
- Obligatorisk erhvervspraktik er en fantastisk mulighed for at introducere eleverne til flere job- og karrieremuligheder frem mod, at de skal vælge, hvad der skal ske efter 9. eller 10. klasse. Det samarbejde som kommunerne og skolerne får med de lokale virksomheder, er i høj grad med til at afgøre erhvervspraktikkens succes, siger Mikkel Haarder, underdirektør for Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed i DI og fortsætter:
- Jeg håber derfor, at skolerne vil lade sig inspirere af vores anbefalinger og ikke mindst trække i arbejdstøjet og komme i gang med forberedelserne allerede nu.
Uforløst potentiale
Der er nemlig et stort udbytte at hente, hvis man kommer ud af starthullerne i tide og formår at etablere et samarbejde - kommunen og folkeskolerne imellem, mener underdirektøren.
Og ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet, er der da også plads til forbedring på området.
I Brøndby, Allerød og Glostrup er det fx under 25 pct. af virksomhederne, der samarbejder med en lokal skole om at modtage erhvervspraktikanter eller besøg af en skoleklasse. I Rødovre, Gladsaxe og Hørsholm er det 30 pct af virksomhederne.
Til sammenligning samarbejder hhv. 88 og 82 pct. af virksomhederne med en lokal skole i I Norddjurs og Vesthimmerlands kommuner.
- Skolerne i hovedstadsområdet halter bagud her. De har ikke har brugt tid på at vise eleverne de job- og karrieveje, der findes hos de lokale virksomheder, mens mange skoler i Jylland i langt højere grad f.eks. har foldet undervisningen ud med et virksomhedsbesøg eller givet eleverne mulighed for at komme i erhvervspraktik, siger Mikkel Haarder.
Mindst én nøgleperson
Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse. Og hvis ligningen skal gå op, kræver det ifølge Mikkel Haarder, mindst én nøgleperson med ansvar for opgaven:
- Jeg vil derfor opfordre alle kommuner til at udpege en erhvervsplaymaker. En som står for kontakten mellem skoler, virksomheder og elever, og som har det store overblik, siger han.
DI's anbefalinger til kommunerne
- Hjælp især de ressourcesvage elever med at søge erhvervspraktik, så alle elever kommer i erhvervspraktik og får en god oplevelse, og sørg for at offentlige arbejdspladser også tilbyder erhvervspraktik.
- Ansæt mindst én erhvervsplaymaker til at koordinere den obligatoriske erhvervspraktik og andre ordninger som f.eks. juniormesterlæren, hvor eleven tilbringer en del af skoletiden på en virksomhed.
- Spred erhvervspraktikken ud over flere uger, så virksomhederne kan tage elever i erhvervspraktik løbende og flere elever få deres praktikønske opfyldt.
- Indled et tæt og tillidsfuldt skole-virksomhedssamarbejde om bl.a. erhvervspraktik. Og saml virksomhederne i netværk og gør praktikpladserne synlige for eleverne.
- Skab sammenhæng mellem erhvervspraktikken og den daglige undervisning både før og efter forløbene, så de unge kan bruge refleksionerne og erfaringerne, når de skal vælge uddannelse.
- Sørg for at teknologiforståelse udbydes som valgfag på alle folkeskoler, og at lærerne får den nødvendige efteruddannelse.
Kilde: Dansk Industri
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
