Kommunal whistleblowerordning virker

Medarbejderne i landets kommuner bør kunne sige til og fra, når noget ikke er i orden. Vi skal lytte til og beskytte vores ansatte, så de ved, at de ikke risikerer deres stilling eller andet, når de gør deres for at gøre kommunen til at bedre sted at arbejde og leve i.

I Københavns Kommune er vi enige om, at man skal kunne tale om tingene på arbejdspladsen, men erfaringerne viser, at det ikke altid kan lade sig gøre, og at nogen holder sig tilbage, fordi de er usikre på konsekvenserne ved at tage følsomme emner op. Derfor har vi en whistleblowerordning.

Regeringens udvalg om whistleblowerordninger er netop kommet med deres anbefalinger i forhold til at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Københavns Kommunes whistleblowerordning er beskrevet i betænkningen og må have inspireret udvalget, idet vores ordning ses at være helt identisk med den mønstermodel, som udvalget anbefaler for whistleblowerordninger.

Vi er på forkant i København
Undersøgelser viser, at et sted mellem hver fjerde og hver tredje offentligt ansatte gennem sit arbejde har haft kendskab til eller mistanke om ulovlige forhold på arbejdspladsen.

Kaj Larsen, vicedirektør ved Folketingets Ombudsmand, udtalte for nylig, at offentligt ansatte, der lovligt har brugt deres ytringsfrihed til at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen, af og til ender med at føle sig så skræmte over konsekvenserne, at de ikke gør mere ved sagen. Heller ikke ved at henvende sig til ombudsmanden. Det er et grundlæggende problem, som kan få vidtrækkende konsekvenser.

I Københavns Kommune har vi løst det ved at etablere whistleblowerordningen.

I de sidste 2½ år har vi således haft en ordning, der beskytter de loyale og samvittighedsfulde medarbejdere, som tager medansvar ved at indberette forhold, der ikke er i orden. Ordningen sikrer, at der bliver taget hånd om deres oplysninger på en gennemtænkt og forsvarlig måde.

Et af de spørgsmål, regeringens udvalg om whistleblowerordninger har taget stilling til, er, om man fra politisk side skulle styrke den beskyttelse, loven giver de offentligt ansatte, når de ytrer sig. Det har udvalget ikke fundet nødvendigt.

Den overvejelse er ikke aktuel hos os i København, for vores ordning giver god beskyttelse. København er således gået videre end den nationale model, hvor whistleblowerudvalget har vurderet, at den nugældende retstilstand og den beskyttelse, loven giver de offentligt ansatte, når de ytrer sig, stadig er tilstrækkelig.

Massiv opbakning
Kommunens tillidsrepræsentanter og direktioner støtter op om kommunens whistleblowerordning. Det viser den evaluering, Borgerrådgiveren lavede i efteråret.

• 81 pct. af tillidsfolkene vil anbefale medarbejdere i kommunen at bruge ordningen
• 78 pct. mener, det er en fordel, at medarbejdere kan henvende sig anonymt
• 63 pct. mener, ordningen giver muligheder for at skabe forbedringer
• 68 pct. mener, ordningen øger trygheden for medarbejdere, der indgiver oplysninger

Mere end 68 pct. af tillidsrepræsentanterne i kommunen mener ikke, at en viden om problematiske forhold altid kan løses ved intern dialog. Medarbejderne oplever altså også behov for ordningen og bakker op om den.

Skaber værdi på flere planer
Den viden vi får via whistleblowerordningen ville være tabt, hvis vi ikke havde whistleblowerordningen.

Medarbejdere, der benytter den helt grundlæggende rettighed, som ytringsfriheden er i et demokratisk samfund, skal kunne handle i en ramme, der er tryg for dem uden at frygte for usaglige konsekvenser. Ellers får vi ikke den vigtige viden, som kan betyde forskellen på, om vi får rettet op på fejl, kommer ulovligheder til livs og i mange tilfælde som en sidegevinst også gør, at vi kan bruge sparede penge på at give borgerne en bedre service. Det er der taget højde for i vores ordning.

Vores ordning medvirker til at skabe forbedringer, rette op på problemer og til at undgå, at problemer opstår. Det gør sig gældende både, hvor der bliver konstateret problemer, og hvor der ikke bliver konstateret problemer. I nogle sager har opmærksomheden ført til, at flere problemer er opdaget.

Forbedringspotentialet og værdien rækker dermed længere end den enkelte sag.

I de 2½ år, ordningen har eksisteret, har Borgerrådgiveren behandlet ca. 150 sager. Det vidner heldigvis om en grundlæggende sund kultur i en kommune med 45.000 medarbejdere, og så meget desto mere er det centralt, at de vigtige sager, der er kommet frem på grundlag af oplysninger fra medarbejderne vidner om en stor ansvarlighed og et ønske om, at tingene skal gå ordentligt til. 70 pct. af sagerne medvirkede til at skabe forbedringer. Oveni kommer ordningens forebyggende effekt.

Ordningen fungerer altså både som et tryghedsskabende gode for medarbejderne og som en kilde til at finde blinde pletter, hvor tingene ikke er, som de bør være.

Desuden er ordningen er en særdeles god forretning for kommunen, idet gevinsterne meget langt overstiger udgifterne ved ordningen, og det er jo værd at tage med, selvom det ikke er derfor vi har oprettet den.

Kommer alle til gode
Kommunens ansatte og samarbejdspartnere har en væsentlig indsigt i, hvad der foregår i administrationen, og den viden må de ikke føle sig tvunget til at putte med. Åbenhed er en værdi i vores kommune.

Ansatte og samarbejdspartnere kan videregive deres oplysninger til kommunens borgerrådgiver. Det er afgørende, at ordningen er placeret hos vores uafhængige og uvildige borgerrådgiver, da det underbygger, at vi altså mener det her seriøst. Det er ikke en pseudo-ordning. Vi vil se skeletterne, hvis de er der.

Borgerrådgiveren er garant for neutralitet og sørger for, at det, der skal undersøges, bliver undersøgt, og sikrer, at oplysningerne bliver anvendt konstruktivt.

Ordningen kommer alle til gode. Der er behov for den. Den bliver ikke misbrugt, den fører meget godt med sig, og ikke mindst er ordningen blevet modtaget, som den var tænkt, nemlig som et tilbud til ansatte og samarbejdspartnere.

Af Susan Hedlund (S), Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, formand for Borgerrådgiverudvalget.