Store forandringer kan være på vej i uddannelsessystemet, hvis regeringen og et flertal i Folketinget følger nye anbefalinger fra Reformkommissionen.
Det gælder karaktersystemet og SU'en, ligesom universitetsuddannelser i fremtiden skal kunne klares på kortere tid.
Kommissionen foreslår således, at studenter med et karaktergennemsnit på 9 frit skal kunne vælge mellem alle uddannelser.
Dermed vil det være slut med de tårnhøje karakterkrav til populære uddannelser som international business på CBS, arkitekt og psykologi.
- Alle studerende, der har fået 9 eller derover i gennemsnit fra gymnasiet, har vist, at de kan blive fremragende studerende, siger formanden for kommissionen, Nina Smith.
Hun peger på, at de høje adgangskvotienter har ødelagt meget både på de videregående uddannelser og på gymnasierne.
Det anbefaler kommissionen
- Et karaktergennemsnit på 9 skal give adgang til alle universitetsuddannelser. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, fordeles pladserne via en optagelsesprøve.
- SU'en bliver omlagt til et lån på kandidatuddannelsen.
- Der skal indføres en etårig kandidatuddannelse. Den i dag toårige kandidatuddannelse skal dog fortsætte. Men den skal være rettet mod forskning.
- En fireårig kandidatuddannelse på knap halvdelen af alle universitetsuddannelser. På humaniora og samfundsfag skal det være syv ud af ti studerende, der tager en fireårig kandidat.
Kilder: Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten.
Positive støttepartier
De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, er positiv.
Men inden hun bakker fuldt op, vil hun afvente bud fra eksperter på, hvilken effekt det nye forslag vil få på de unges søgemønstre og det pres, som de oplever med det nuværende system.
Også Enhedslisten mener, at det er en rigtig god idé, hvis et gennemsnit på 9 giver adgang til alle universitetsuddannelser.
Nej til at fjerne SU de sidste år
Til gengæld stejler regeringens støttepartier over for nogle af de andre forslag. Eksempelvis forslaget om, at SU på kandidatuddannelser skal omdannes til lån.
SU på kandidatuddannelser tilgodeser dem, der tjener mest over et helt arbejdsliv. Derfor bør SU'en omdannes til lån på op til 12.500 kr., foreslår kommissionen. I anbefalingerne står der, at "SU til kandidatstuderende er den eneste overførselsindkomst, som generelt set tilgodeser dem, der tjener mest over et liv".
Provenuet fra at omdanne SU'en skal geninvesteres i uddannelser, og derfor er det ikke en spareøvelse, siger formand og økonom Nina Smith på pressemøde kl. 11.
- Vi foreslår mere og bedre uddannelse. Ikke mindre uddannelse, hvis nogen skulle få den dumme idé at tolke det sådan. Dette her er en investeringsøvelse, ikke en spareøvelse, siger hun.
Minister imod SU-omlægning
Indtil videre tager uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) godt imod udspillet. Dog ikke en omlægning af SU:
- Et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave. Men der er mange anbefalinger, relevante problemstillinger bliver belyst, og der ligger et omfattende arbejde bag. Jeg ser frem til at dykke ned i det, og til at tage del i den debat, der forhåbentlig kommer i forlængelse af kommissionens arbejde, siger han.
Reformkommissionen er nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer. Kommissionens arbejde vil løbe til og med 2022.
Kommissoriet koncentrerer sig om tre temaer:
- Bedre uddannelser for alle. Kommissionen skal pege på mulige forbedringer og mere fleksibilitet på uddannelsesområdet. Der skal være særligt fokus på de unge, der ikke får en uddannelse.
- Flere i job. Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan flere kommer i job ved eksempelvis at opkvalificere ufaglærte og få ikkevestlige borgere i beskæftigelse.
- Bedre job. Rammerne for investeringer, ny teknologi, innovation og regulering skal forbedres, ligesom den grønne omstilling skal udnyttes.
Formand er Nina Smith, professor i nationaløkonomi.
Ritzau
Artiklen er opdateret 11.26 med citater fra pressemødet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
