dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Københavnsk budgetaftale uden større overraskelser

En budgetaftale med et "need to"-afsnit, men ikke noget "nice to".
13. SEP 2023 11.12

KØBENHAVN: Konstellationen bag årets budgetaftale har været kendt i tre måneder og vil i øvrigt også gælde næste år. Efter sidste års fadæse, hvor Enhedslisten kørte overborgmesterpartiet ud på et sidespor, er Socialdemokratiet tilbage i kontrol sammen med seks andre partier med 37 af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer bag sig og 18 udenfor fordelt på de to resterende partier.

Indholdsmæssigt er der afsat "historisk mange penge" til socialområdet og til ekstraudgifter på børneområdet, en disposition der matcher "en svær situation med historisk høje og bundne udgifter" til velfærd, som det hedder i aftaleteksten. Derudover bekræfter aftalen enigheden om Lynetteholm-projektet, den adgangsbillet til at være blandt aftalepartierne, som de to udenforstående partier ikke ville indløse.

Udenfor er også et af aftalepartierne, SF, i forhold til den del af budgetaftalen der på samme måde som sidste år nedsætter kommuneskatten med 0,1 procentpoint. En ellers smertefri operation, fordi København med eller uden de 0,1 procentpoint har opbrugt sin serviceramme og derfor ikke kan bruge pengene, selv hvis de blev opkrævet. En operation som Enhedslistens budgetflertal sidste år også foretog, og som overborgmesterens budgetflertal har givet hinanden håndslag på at gentage næste år.

Den begrænsede økonomiske bevægelsesfrihed afspejles da også i aftaleteksten, der har et "Need to"-afsnit med 270 mio. kr. til drift og 211 mio. kr. til  anlæg. Der er dog ikke noget "Nice to"-afsnit, men derimod afsnit om Fastholdelse og rekruttering, Rettidig omhu, Sikker by og Udsatte boligområder.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, SF, De Radikale, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten og Alternativet står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i borgerrepræsentationsmøde 5. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/koebenhavnsk-budgetaftale-uden-stoerre-overraskelser

GDPR