KØBENHAVN: Når sommeren rammer, oplever københavnerne mere støj og affald i gaderne. De gener vil Københavns Kommune have reduceret og har derfor igangsat forskellige initiativer. Flere toiletter, flere steder at komme af med skrald og øget fokus på støj, er nogle af de tiltag, Teknik- og Miljøforvaltningen nu har sat i værk. Det skriver kommunen.
De forskellige tiltag er rettet mod de steder i byen, hvor der samles flest mennesker, når vejret er godt, som fx Fælledparken og Islands Brygge. På disse steder vil der blive sat 150 ekstra affaldscontainere op, så skraldet ikke ender på gaden. Samme steder vil der blive tilføjet flere toiletfaciliteter ved de gratis toiletter, der i forvejen er.
For at mindske generne fra nattelivets støj vil der blive ført ekstra tilsyn med udeservering og støj fra restaurationer. Coronarestriktioner har skubbet mere af nattelivet ud i det offentlige rum, og det har ført til skærpede støjregler i tre områder, hvor musikken skal slukkes klokken 22. Der vil fortsat være adfærdsguider, der i dagtimerne skal hjælpe københavnerne med at holde afstand og passe på hinanden.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.