Klasselærer nu alligevel fritaget efter kysse-kontrovers

KORT NYT27. NOV 2019 9.09

NÆSTVED: Klasselæreren i 6. klasse på Lille Næstved Skoles afdeling Karrebæk er nu fritaget for undervisning i den pågældende klasse på ubestemt tid. Under en samarbejdsøvelse i klassen i starten af september filmede hun to elever, der tungekyssede, og hun fik bagefter alle eleverne til at stille sig op i en rundkreds og kysse hinanden på kinden som led i en tillidsøvelse. Det har skabt voldsom uro blandt en del af forældrene, der ikke længere ønsker hende som lærer i klassen. Det skriver Sjællandske.

- Vi sender vores børn af sted til en offentlig institution, hvor de skal lære noget fagligt og have det godt. Jeg forventer da, at lærerne opfører sig ordentligt. Det handler om tillid, og den er væk, sagde Birgitte Bro Petersen, der er mor til en elev i klassen.

Lørdag slog Lille Næstved Skoles øverste leder Torben Møller Nielsen i Sjællandske fast, at han ikke ville efterkomme forældrenes ønske om at flytte den pågældende lærer. Nu er hun så fritaget for undervisning i den pågældende klasse på ubestemt tid. Det fremgår af et opslag på klassens side i Aula. Torben Møller Nielsen har ingen kommentarer til, hvorfor der nu er truffet den beslutning.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev