dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL-tjek afslører snyd i hver fjerde kontrolsag

Kommunerne opdager fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser for cirka 300 mio. kr. om året
29. AUG 2016 10.48

I en landsdækkende effektmåling af kommunernes kontrolindsats viser en opgørelse af 4.196 sager i første kvartal af 2016, at der i 27,3 pct. af sagerne er identificeret fejludbetalinger eller snyd med ydelser.

Det fremgår af en Rapport om kommunernes kontrolindsats, som KL har udarbejdet i samarbejde med Udbetaling Danmark.

89 kommuner indsendte pr. 1. april en opgørelse over afsluttede kontrolsager for første kvartal  2016, og de sager er grundlaget for målingen.

Den samlede effekt for de afsluttede sager i 1. kvartal er på 73 mio. kr. - hvilket fordeler sig med 15,5 mio. kr. i tilbagebetalingskrav og 57,5 mio. kr. i fremadrettet besparelse.

Når der opregnes til landsplan, svarer det til, at kommunerne opdager fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser for cirka 300 mio. kr. om året.

Ifølge kl.dk viser det sig, at halvdelen af sager med fejludbetalinger eller snyd med ydelser opdages af kommunens egne folk. Og KL's egen konklusion bliver dermed, at 'Lokalt kendskab og et velfungerende samarbejde internt i kommunen er afgørende for en effektiv kommunal kontrolindsats. Det ses ved, at halvdelen af sagerne (og over 60 pct. af effekten) kommer internt fra kommunen, enten fra kontrolenheden selv eller fra andre forvaltninger/institutioner.'

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-tjek-afslorer-snyd-i-hver-fjerde-kontrolsag

GDPR