FOLKETINGET: 4 mio. kr. til udvikling af et kompetencekort til personer med handicap, som skal give en oversigt over den handicappedes kompetencer og støttemuligheder. Det har en arbejdsgruppe med KL, DA, LO og Danske Handicaporganisationer fået afsat via den satspuljeaftale til udmøntning på beskæftigelsesområdet fra 2019-2022, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Partierne bag satspuljen har i alt fordelt knap en halv milliard satspuljekroner, der i alt går til 11 initiativer. De lægger sig op ad regeringens udspil på handicaprådet, der blev offentliggjort i oktober og som skal få flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse - det er der afsat 128,4 mio. kr. til.
Pengene skal således blandt andet finansiere kompetencekortet, som den handicappede kan tage med i sin jobsøgning, og som over for en arbejdsgiver kan forklare, hvad den handicappede kan, og hvilke støttemuligheder der findes.
En arbejdsgruppe med KL, DA, LO og Danske Handicaporganisationer skal udvikle kortet, der bliver en oversigt over den handicappedes kompetencer og mulige kompensationsbehov. Kortet skal afprøves i en række kommuner over en periode på tre år.
- Der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet, så lad os få fjernet nogle af de fordomme, der har holdt personer med handicap væk fra vores arbejdsfællesskab, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Kommunal handicapindsats skal udredes
Et andet initiativ er en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområder, som skal inkludere personer med handicap i uddannelsessystemet hvad end det er grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Samtidig afsættes der 0,9 mio. kr. i 2019, som frem til 2022 stiger til 5,2 mio. kr. til oprettelse af yderligere to autistklasser, sådan at antallet øges fra 11 til 13 på landsplan.
Med aftalen skal der også gå 11,5 mio. kr. fra 2019-2025 til at understøtte viden om effektiv indsats til at få personer med handicap i beskæftigelse, og det betyder, at der årligt skal falde analyser og dybdegående udredninger af kommuners aktuelle praksis på handicapområdet.
Det skal blandt andet ske i form af en vidensplatform, der skal give overblik over specifikke handicaps betydning for beskæfitgelse, og som skal være en let og overskuelig adgang til viden om fx hvilke værktøjer, der konkret kan understøtte personer med specifikke handicap på arbejdsmarkedet.
Også idræt fylder i aftalen - helt præcist 35 mio. kr. til brug af idræt som led i inklusionsindsatser.
eo
Læs hele aftalen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.