
Den 1. juni tiltræder Steen Dahl Pedersen som ny kommunikationschef i Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Steen Dahl Pedersen har de seneste seks år været kommunikationschef i KL, hvor han også tidligere har været pressechef gennem tre år.
- At han kommer fra netop KL er også et plus, for KL kan på flere områder sammenlignes med DIF, da de begge hører til blandt de allerstørste medlems- og interesseorganisationer i Danmark, siger direktør i DIF, Karl Chr. Koch.
- Steens opgave i DIF bliver kommunikation i bred forstand. Og bred skal tages helt bogstaveligt, for Steens og resten af kommunikationsafdelingens primære opgave i de kommende år bliver netop at profilere bredden i DIF. Mange tænker DIF som en eliteorganisation, men med over 1,7 mio. aktive medlemmer, så bruges hovedparten af DIF's ressourcer på bredden. I den kommende tid skal vi synliggøre DIF-idrættens breddeaktiviteter og samtidig vise, hvilke samfundsmæssige opgaver DIF-idrætten løfter. Denne proces omkring synlighed kommer Steen til at stå i spidsen for, og den opgave er jeg overbevist om, at han er mand for at løfte, siger Karl Chr. Koch.
Fakta om Steen Dahl Pedersen:
• Tidligere job: 11 år i KL, hvoraf ni år var som kommunikations- og pressechef. Før KL har Steen Dahl Pedersen bl.a. arbejdet med kommunikation og presse i Folketinget og i Aalborg Kommune.
• Uddannelse: Cand.mag. i kommunikation og international politik fra AUC.
• Alder: 44 år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.