DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
KL frygter bureaukratiske tælleøvelser ved aktivering
Mange flygtninge er kommet i arbejde via virksomhedspraktik, her på en natklub i Esbjerg. De virksomhedsrettede tiltag er bedre end faste krav om aktivering, også når det gælder ikke-vestlige ledige med længere tid i landet bag sig, mener KL.
Foto: Hasemann Ulrik, Information/Ritzau Scanpix

KL frygter bureaukratiske tælleøvelser ved aktivering

KL er ikke tilhænger af regeringens plan om 37 timers aktivering af ikke-vestlige ledige, men byder ind med andre forslag.

Flere ledige med ikke-vestlig baggrund skal i arbejde.

Så langt er regeringen og KL enige. Men de er ikke enige om metoderne.

Regeringen har bebudet, at den ønsker at indføre et aktiveringskrav på 37 timer om ugen for ikke-vestlige indvandrere. Det konkrete forslag afventer anbefalingerne fra regeringens ydelseskommission, som er på trapperne.

Men der er bedre alternativer end tvungen aktivering for at få flere fra gruppen i arbejde, mener KL, som i dag har fremlagt et nyt integrationsudspil.

- Vi er helt på linje med regeringen i forhold til, at der skal skrues op for indsatsen. Vi skal gøre op med berøringsangsten og møde borgerne med større krav og forventninger. Men vi skal ikke have en one-size-fits-all-model, som regeringen foreslår. Og vi skal for alt i verden undgå bureaukratiske tælleøvelser og meningsløs aktivering, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Aalborg.

I stedet er der brug for en virksomhedsrettet og individuelt tilpasset indsats, mener KL.

Flere skal betragtes som jobparate

KL foreslår først og fremmest, at flere ikke-vestlige ledige skal anses som jobparate.

- I 2016 besluttede vi, at alle nyankomne flygtninge som udgangspunkt skulle mødes som jobparate – også selvom de aldrig havde ytret eller hørt ét dansk ord. Og siden er andelen i job fordoblet. Nu er det tid til, at vi stiller de samme krav og forventninger til dem, der har været længere tid i landet, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Desuden foreslår KL, at virksomhedsrettede tilbud tilpasses, så de reelt understøtter, at flere kan få en indsats som jobparate. Og så skal jobparate kunne undtages fra Jobnet, ligesom man har gjort for flygtninge, da det ellers kan forhindre borgere med svage sprog- og it-kompetencer i at blive betegnet som jobparate.

En Vive-rapport og tidligere forskning har peget på, at utilstrækkelige danskkundskaber er en stor barriere. Derfor foreslår KL, at der laves fleksible, virksomhedsrettede sprogforløb til ledige, og at de etablerede danskuddannelser for nyankomne gøres mere erhvervsrettede.

Minister: Vi lytter

Thomas Kastrup-Larsen uddyber i Berlingske, at kommunerne har brug for et frirum til at foretage faglige skøn og individuelle vurderinger i stedet for at behandle alle ens. Desuden frygter han, at et fast krav om 37 timers aktivering vil gøre det nødvendigt at oprette flere nyttejob.

- Hvis vi skal til at opfinde en masse kommunale beskæftigelsesprojekter, hvor man ikke må erstatte normal arbejdskraft i kommunen, så får man noget, som er meget dyrt, meningsløst og ikke fører til, at flere kommer i job, siger han til avisen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til Berlingske, at regeringen selvfølgelig lytter til input, men at den ønsker at vende tingene på hovedet og indføre et princip om, at man skal møde op og bidrage for at få en ydelse.

Ifølge KL er omkring 22.100 borgere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp eller overgangsydelse og omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Heraf modtager 25 pct. kontanthjælp. Hele 68 pct. af borgerne med ikke-vestlig baggrund er kategoriseret som aktivitetsparate, altså ikke umiddelbart i stand til at tage et jobDesuden er et antal borgere, især kvinder, forsørget af deres ægtefælle og modtager derfor ikke ydelser.

Hovedpunkterne i KL's udspil

  • En aktiv virksomhedsindsats er krumtappen, og langt flere ikke-vestlige ledige skal mødes som jobparate
  • Jobrettet opkvalificering og uddannelse skal sikre en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Et sprogligt løft er afgørende for at kunne begå sig på arbejdspladsen og i samfundslivet
  • Fokus på den enkeltes ressourcer skal styrke arbejdsidentitet, ligestilling og modgå social kontrol
  • Komplekse problemer kræver en indsats med mening – på tværs af fagområder, og hvor hele familien er tænkt ind.