KERTEMINDE: En dagtilbudsleder i Kerteminde Kommune fik et nyt lederjob i en anden daginstitution, uden at stillingen var blevet slået op. Det startede en diskussion i byrådet, hvor et snævert flertal nu har godkendt den fremgangsmåde fremover.
Byrådet stemte om et fælles forslag fra Enhedslisten, De Radikale og Kertemindelisten, om at alle ledige lederstillinger inden for områder med demokratisk valgte forældrebestyrelser skal opslås offentligt og besættes efter ansættelsessamtale med repræsentanter fra den respektive bestyrelse.
Forslaget blev ikke vedtaget, selv om både Dansk Folkeparti, De Konservative og Borgerlisten stemte for, da det mindst mulige flertal med Socialdemokratiet, SF og Venstre stemte imod. Kommunen kan altså stadig selv bestemme, om man vil slå en lederstilling op eller ej.
- Det er ikke en god måde, som man generelt besætter lederstillinger på. Kun at have én kandidat til et job, er der ikke noget valg i. Det er ikke ulovligt, nej, men det burde være kotume, at kommunen slår alle lederstillinger op. Der er andre kommuner, der har den politik, at alle stillinger skal slås op, og det burde vi også have i Kerteminde, siger Sanne Stemann Knudsen (R) som en af forslagsstillerne.
Sonja Rasmussen (Kertemindelisten) er en anden af forslagsstillerne. Hun er også modstander af den manglende åbenhed:
- Direktionen i kommunen siger, at det er helt efter reglerne. Men der er megen modstand mod, at kommunen bare kan ansætte sine egne folk, hvis den vil. Det er ikke åbenhed. Folk ude i samfundet skal have adgang til disse stillinger, synes jeg.
Mere åbenhed
Chefkonsulent i KL’s Jura og EU-kontor, Niels Nørby Pedersen, kender ikke sagen fra Kerteminde, men siger generelt om ansættelser i det offentlige:
- Reglerne står i Tjenestemandsloven, og man har en pligt til at slå ledige stillinger op, siger han, men understreger samtidig:
- Man må gerne flytte stillinger internt i en kommune uden at slå stillingen op, fordi man gerne vil give fleksibilitet i forhold til kommunens og organisationens handlemuligheder. Men man må ikke flytte en ansat til en stilling med mere i løn/højere kompetence – så skal stillingen slås op, fastslår Niels Nørby Pedersen.
Jutta Lundquist Nielsen (EL) er også en af forslagsstillerne i Kerteminde og stor fortaler for åbenhed omkring alle lederstillinger - og opslag:
- På steder med forældrevalgte bestyrelser bør vi ikke kunne ansætte folk uden at slå stillingen op. De skal høres. En kommune kan åbenbart selv beslutte, om den vil slå en stilling op eller ej, har jeg nu erfaret. Jeg har søgt min egen stilling tre gange som leder for at sikre, at bestyrelsen bakker mig op og støtter det, siger Jutta Lundquist Nielsen.
Selv om staten, kommunerne og regionerne er forpligtede til at slå ledige stillinger op, sker det langtfra altid. I en netværksundersøgelse blandt 796 medlemmer af Djøf i 2012, viste undersøgelsen, at 28 pct. af alle job ikke bliver slået op.
Fakta
Det er et krav ved besættelse af stillinger i det offentlige, at ansættelsesmyndigheden skal søge stillingen besat gennem offentligt opslag af ledige stillinger. Det skal sikre, at offentligheden får kendskab til den ledige stilling.
Folketingets ombudsmand har desuden ved flere lejligheder præciseret, at offentlige stillinger besættes efter offentligt opslag med henblik på at sikre, at den bedst egnede ansøger til stillingen findes.
Den 26. marts 2010 udgav Moderniseringsstyrelsen et cirkulære om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, hvori det blev bestemt, at eksternt opslag kan undlades, hvis der er tale om ferieafløsning, vikariater og anden kortvarig beskæftigelse, der ikke overstiger 1 år.
Der kan desuden gælde særlige opslagsregler på de enkelte overenskomstområder.
De fleste offentlige arbejdsgivere har desuden egne interne regler om proceduren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
