Kurset, der er unikt på verdensplan, har eksisteret siden 1974, oplyser COK, der står for kurserne rundt i landet.
I den fiktive Kattegat Kommune får de nyvalgte lejlighed til at prøve sig selv af gennem simulationsspil og cases og få begreb om deres nye rolle som politiske aktører. Ønsket om uddannelse hos de nye kommunalpolitikere er større end nogen sinde, oplever COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling .
Kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune og underviser, Hugo Pedersen:
- Når vi som det eneste land i verden uddanner vores nyvalgte kommunalpolitikere, kan det hænge sammen med vores højskoletradition og tradition for, at man i alle livet forhold har behov for at stå på et fundament af dannelse. Men uddannelse af politikere er en delikat sag. Politikerne er valgt på baggrund af deres synspunkter og ikke deres kompetencer, og de skal ikke uddannes til at gøre tingene på en bestemt måde. Men for at kunne udøve deres politiske gerning skal de have et overblik over deres handlemuligheder og viden om de grundlæggende vilkår i kommunalpolitik. - Og disse forhold er blevet en del mere komplekse her efter kommunalreformen.
Direktør i COK, Jens Hornemann:
- Kurset Kattegat Kommune kan ses som demokratiet egen skole, hvor de nyvalgte politikere lærer at begå sig i et demokrati uanset hvilke holdninger, de er valgt på. Politikerne skal lære at blive en del af et administrativt system og samtidig turde tage beslutninger, uanset hvor uenig man kan være i et byråd. De skal lære mødekulturen at kende og vide, hvordan de involverer borgerne i beslutningsprocessen.
COK relancerer Kattegat Kommune-kurset lige efter hver valgperiode for præcist at kunne spejle de udfordringer, som perioden forventligt kommer til at byde på. Undervisningen varetages landet over af kommunaldirektører - start medio januar. Efter det seneste kommunalvalg deltog over 500 nyvalgte politikere i kurset.
ka
COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud.
Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med sin ejer KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.