
ALLERØD: Livgardens skydeanlæg i øvelsesområdet ved Høvelte kaserne er aldrig blevet miljøgodkendt, selvom det har været et lovkrav i et par årtier. Og nu viser det sig, at en miljøgodkendelse med støjdæmpning, der overholder kravene, vil koste op til 50 millioner kroner. Det skriver Berlingske.
Prisen for at opnå den manglende miljøgodkendelse i Høvelte fremgår af referatet af et møde i Allerød kommunes teknik- og planudvalg i oktober sidste år, hvor udvalget sammen med teamleder Henriette Nikolajsen fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste drøftede skydeanlæggets miljøproblemer.
Skydeanlægget, der har eksisteret i mere end 60 år, står på Miljøministeriets liste over anlæg, der skal miljøgodkendes, og Henriette Nikolajsen mener umiddelbart, at kravet har eksisteret siden 1995. Forsvaret søgte første gang om miljøgodkendelse i 1994. Men ifølge miljøchef Niels-Erik von Freiesleben fik kommunen året efter besked fra Miljøstyrelsen om at betragte forsvarets ansøgninger om miljøgodkendelser af skydebaner som midlertidige, idet Miljøstyrelsen ville vende tilbage med en nærmere vejledning. Vejledningen kom senere samme år.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.