HADERSLEV: Hvert år modtager enlige forsørgere i Haderslev Kommune et brev, hvor de bliver bedt om at underskrive en erklæring på, om de stadig er reelt enlige.
Brevet sendes ud i disse dage til cirka 1.150 enlige forsørgere, og i år sendes der også et følgebrev ud sammen med erklæringen. Følgebrevet skal være med til at præcisere reglerne for at kunne modtage ydelser som reelt enlig. Selvom man ikke er samboende kan man nemlig godt have et samliv, der betyder, at man ikke er berettiget til børnetilskud, pension eller friplads i daginstitutionen. Registre vedrørende reelt enlige fra de forskellige afdelinger bliver sammenkørt for at sikre de rigtige udbetalinger.
- Borgerne skal have det, de er berettiget til, og brevet betyder ikke, at vi mistænkeliggør nogen. Men vi oplever rigtig mange, der er usikre på reglerne, og derfor er brevet også tænkt som en hjælp. Vi vil gerne medvirke til, at borgerne forstår reglerne om, hvornår man reelt er enlig, siger Berit Forum.
Hun er den ene af de to konsulenter, der arbejder i kontrolgruppen i Haderslev Kommune. Konsulenterne har sat 2011 af til indsats 'reelt enlig'. Senere på året er det de enlige pensionister og modtagerne af økonomisk friplads, der vil modtage et brev.
Sidste år sendte Kolding Kommune et lignende breve ud til enlige forsørgere, og det resulterede i, at flere hundrede afmeldte de offentlige ydelser.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.