FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har netop afholdt EU-udbud på it-området. It-understøttelsen skal blandt andet nedbringe den manuelle koordination mellem kommunens egne kontorer. KMD skal stå for it-understøttelsen med systemet KMD Opera.
Landets jobcentre har været under pres længe, og it-systemerne har fået kritik for ikke at kunne følge med opgaverne. Teknik- og Arbejdsmarkedsdirektør Mikael Jentsch ser også, at it har fået en helt afgørende rolle i landets jobcentre:
- Enhver håndværker ved, at værktøjet er det halve arbejde. På arbejdsmarkedsområdet er det mere sandt end nogensinde. Volumen på opgaver stiger fortsat støt, og lovgivningen er konstant og særdeles kompleks. Det sætter nogle voksende og benhårde krav til vores it-systemer, siger han ifølge KMD's pressemateriale.
- Vi har i vores valg af leverandør haft et særligt fokus på sammenhæng. Det har været afgørende for os, at systemerne kan integreres på tværs, ikke kun i kommunen men også med andre samarbejdspartnere, forklarer Mikael Jentsch.
Eksempler på integration er, at kontaktforløb automatisk bliver oprettet, når en ledig melder sig på Arbejdsmarkedsportalen, og oplysninger fra borgerens CV på Jobnet.dk kan overføres direkte til systemet.
Samtidig sendes der også oplysninger den anden vej, da alle jobtilbud automatisk sendes fra kommunen til jobnet.dk.
Det meget manuelle arbejde skal også væk:
- Vi oplever i dag, at der stadig et vist omfang af manuel koordination mellem beskæftigelsesdelen og ydelsesdelen i kommunen, og det giver ekstraarbejde og indebærer en øget risiko for fejl i sagsbehandlingen. Det skal vi naturligvis have gjort op med. Det er helt klart for os, at it-værktøjerne har en afgørende betydning for at løfte den del, forklarer Jentsch.
Systemet skal automatisere en del af de i dag manuelle procedurer. Sager, der går på tværs af jobcenter og ydelseskontor understøtter det nemlig med et fælles datagrundlag og automatisk advisering.
Systemet sikrer for eksempel rettidig kommunikation til og fra KMD Aktiv og KMD Sygedagpenge i ydelseskontoret, og der kommer automatisk besked fra A-kasserne, hvis borgeren eksempelvis udebliver fra en samtale.
Kontrakten er en treårig aftale med mulighed for forlængelse på to år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.