dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jeppe Kofod. (Arkivfoto.)
Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Jeppe Kofod forlader Folketinget

Tanja Larsson overtager midlertidigt den sygemeldte Mette Gjerskovs plads i Folketinget i stedet for Kofod.
1. MAJ 2023 9.04

Jeppe Kofod (S), som vikarierer for sygemeldte Mette Gjerskov (S), forlader Folketinget og overlader pladsen til 2. suppleant Tanja Larsson (S). Det skriver sn.dk.

Det fremgår at Folketingets kalender, at Folketinget torsdag skal godkende ny stedfortræder som midlertidigt folketingsmedlem for Mette Gjerskov. Ritzau forsøger at få en kommentar fra Jeppe Kofod, som er tidligere udenrigsminister i den forrige socialdemokratiske regering.

Han blev ikke valgt ind i Folketinget ved valget 1. november 2022, men vendte i februar tilbage, da Mette Gjerskov måtte langtidssygemelde sig. Det lykkedes heller ikke Tanja Larsson at genvinde sin plads i Folketinget, men nu kommer hun altså midlertidigt tilbage.

Jeppe Kofod blev i marts indstillet som kandidat af Socialdemokratiet på Bornholm, når der næste år skal være valg til EU-Parlamentet. Han kan dermed blive en af de tre kandidater, som Socialdemokratiet i Region Hovedstaden stiller op til EU-valget i 2024. Fra 1998 til 2014 var Kofod folketingsmedlem. Han blev udenrigsminister i S-regeringen efter folketingsvalget i 2019. Dengang var Kofod lige blevet genvalgt til endnu en periode i EU-Parlamentet. Men han blev altså hentet ind i den daværende regering.

Om nye muligheder, lange overvejelser og en stor beslutning: Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft mange og...

Posted by Jeppe Kofod on Monday, May 1, 2023

/ritzau/opdateret: kl. 10:57

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/jeppe-kofod-forlader-folketinget

GDPR