dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
- Alting skal have en ende, siger Jammerbugts borgmester Mogens Christen Gade (V).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jammerbugts borgmester genopstiller ikke til KV25

Efter 22 år som borgmester lægger Mogens Gade (V) borgmesterkæden på hylden ved KV25.
19. JAN 2024 8.18

JAMMERBUGT: Borgmester i Jammerbugt Mogens Christen Gade (V) genopstiller ikke som borgmester ved KV25. Han har været borgmester i mere end 22 år, men fortalte i går aftes Venstres bestyrelse, byrådsgruppe og medlemmer, at han til KV25 ikke længere vil være Venstres borgmesterkandidat i Jammerbugt. Det skriver han på Facebook.

- Der er altid noget at kaste sig over. Det er en livsstil, og man skal stå til rådighed alle ugens syv dage, men det har været spændende og motiverende at få løn for sin store interesse. Nemlig at drive Jammerbugt Kommune. Men alting skal også have en ende, siger han til TV2 Nord.

I 2019 havde han sammen med sin familie besluttet, at KV21 ville være hans sidste gang som borgmester. Han skriver i Facebook-opslaget, at han senest den 1. januar 2026 stopper som borgmester. 

"Det er en meget svær og vemodig beslutning - efter mere end 22 år som borgmester - men jeg tror stadigvæk, at beslutningen er den rigtige både for Jammerbugt Kommune - Jammerbugt Venstre og for vores lille familie," skriver han på Facebook.

"Jeg er stadigvæk topmotiveret for opgaven - og føler, at jeg fortsat har noget at bidrage med til vores fællesskab - Jammerbugt Kommune. Jeg mærker fortsat generel stor positivitet overalt hvor jeg færdes - og opbakning både internt i Jammerbugt Venstre og i forhold til de mange gode samarbejdsrelationer," fortsætter han.

apo

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/jammerbugts-borgmester-genopstiller-ikke-til-kv25

GDPR