
Højesteret har i en ny dom afgjort, at en far, der ydede omsorg for sin autistiske søn i hjemmet, ikke var omfattet af arbejdstidslovens 48-timers regel. Retten fastslog, at faderen ikke kunne betragtes som lønmodtager, da der ikke forelå et over- og underordnelsesforhold mellem ham og kommunen. Dermed var han ikke berettiget til godtgørelse for påstået overarbejde.
Sagens baggrund
Sagen omhandlede en far til en 20-årig mand med atypisk autisme.
Efter en periode på et bosted valgte sønnen at flytte tilbage til forældrenes hjem. Kommunen indgik herefter en aftale med faderen om, at han skulle yde daglig støtte til sønnen i 30 timer om ugen.
Formålet med aftalen var at sikre sønnens daglige aktiviteter og sociale engagement. I praksis kom faderen dog til at yde mere omfattende pleje- og omsorgsarbejde, hvilket medførte, at han oversteg de aftalte 30 timer.
Han mente derfor, at han havde krav på godtgørelse, da hans samlede arbejdsbelastning oversteg 48 timer ugentligt i gennemsnit over fire måneder.
Højesterets vurdering
Højesteret vurderede, om faderen kunne betragtes som lønmodtager i arbejdstidslovens forstand. Retten henviste til EU-Domstolens praksis, hvor et afgørende kriterium er, om der eksisterer et underordnelsesforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
I denne sag lagde Højesteret vægt på følgende forhold:
- Aftalen mellem kommunen og faderen fastslog ikke specifikke arbejdstider, hvilket betød, at faderen selv kunne tilrettelægge sin indsats inden for rammen af de 30 timer pr. uge.
- Kommunen stillede ikke krav om handleplaner, journalføring eller rapportering af arbejdet.
- Kommunen havde ikke pålagt faderen at arbejde mere end de aftalte 30 timer og havde endda afvist at øge arbejdstiden.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.