
AARHUS: Aarhus International School starter engelsksproget børnehave 1. oktober 2011. Børnehaven bliver byens første dagtilbud med engelsk som hovedssprog, og giver dermed helt nye muligheder for at tiltrække international arbejdskraft til Aarhus, oplyser Karina Boldsen.
De nye, engelsksprogede pasningsrammer til børn i alderen 3-6 år imødekommer en stor efterspørgsel fra flere kanter. Både internationale familier, der arbejder i Aarhus, internationale medarbejdere, der overvejer at flytte til Aarhus og aarhusianere , der ønsker at forberede deres børn på længerevarende udenlandsophold.
- Det er et meget vigtigt skridt i byens strategi om at blive mere international og i arbejdet med at tiltrække kompetent international arbejdskraft til byen, siger Karina Boldsen, bestyrelsesformand i både International Community og Aarhus International School.
- Det glæder mig i den grad, at en international børnehave nu bliver en realitet, da den længe har været efterspurgt blandt internationale medarbejdere og udenlandske forskere.
Aarhus International School er en nyetableret organisation, der i løbet af de kommende år har som ambition at kunne tilbyde børnehave og skole med den internationalt anerkendte IB-certifering. IB-programmet gør det muligt for børn af den internationale arbejdsstyrke at følge det samme anerkendte uddannelsesprogram over hele verden. Børnehaven er det første skridt i etableringen af en midtjysk IB-skole for børn i alderen 3-16 år, hvor der udover børnehave og skole også etableres en SFO.
Børnehaven vil få adresse i den sydlige del af byen, mens en endelig og mere central placering, der kan rumme både børnehave, skole og SFO forventes at være på plads senest i 2013.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.