dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix

Indenrigsministeriet giver grønt lys for digitale byrådsmøder

Der er dog flere betingelser, blandt andet skal alle være enige om det, og møderne transmitteres offentligt.
17. MAR 2020 13.37

Byrådsmøder kan holdes som telefonmøder eller videomøder. Byrådsmedlemmerne behøver ikke befinde sig fysisk i byrådssalen, for at de kan holde møde.

Sådan lyder beskeden fra Indenrigsministeriet, som KL har bedt om en tilkendegivelse i anledning af smitterisikoen med coronavirusset. Der er dog vigtige betingelser der skal være opfyldt:

  • Alle byrådsmedlemmer skal være enige om det
  • Alle byrådsmedlemmer skal have det nødvendige udstyr
  • Alle byrådsmedlemmer skal have de fornødne forudsætninger for at deltage på denne måde
  • Der skal kunne anvendes en elektronisk beslutningsprotokol
  • Mødet skal transmitteres offentligt

Vilkårene fremgår af et udførligt notat fra ministeriet om sagen. Indenrigsminister Astrid Krag (S) bemærker i en kommentar, at byrådsmedlemmerne 'har en vigtig rolle og ansvar', og at det derfor er nødvendigt at afvikle byrådsmøderne.

Men altså gerne elektronisk på de beskrevne betingelser. Hvis det ikke er muligt, så med god afstand mellem både byrådsmedlemmer og tilhørere.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/indenrigsministeriet-giver-groent-lys-for-digitale-byraadsmoeder

GDPR