ODSHERRED: Indtil nu har skolesekretærer i Odsherred en til to gange om året tjekket elevadministrationssystemet Tabulex Tea og slettet brugere, der ikke længere er ansat. Systemet rummer data over både elever og ansatte.
Fremover er det ikke nok i forhold til datasikkerheden, fremgår det af en afgørelse fra Datatilsynet, der tog fat i praksis i netop Odsherred som en af flere udvalgte kommuner, hvilket her altså har ført til officiel kritik af kommunens praksis.
Systemet rummer personfølsomme oplysninger, og sekretærerne skal som dataansvarlige udover at slette de fratrådte brugere fremover også løbende sikre sig, at alle brugernes rettigheder fortsat er nødvendige og relevante, fremgår det.
Passwordskifte i system
Systemet rummer data fra cpr-registeret, kontaktoplysninger samt institutionstilknytning for både medarbejdere, forældre og elever, samt evt. plejeforældre eller øvrige kontakter, f.eks. bostedsmedarbejdere eller bedsteforældre.
En bruger oprettes primært som standardbruger med adgang til sin egen skole. Alle brugere skal skifte password hver sjette måned.
Odsherred Kommune var blandt de udvalgte kommuner, som Datatilsynet i sommeren 2021 førte tilsyn med efter reglerne om databeskyttelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.