Ikke kommunens opgave at holde markerne tørre

Af Knud Abildtrup

I sidste uge satte Højesteret punktum i en sag fra 2004 om retten til at skære grøde i vandløb i åløb i Tønder Kommune.

Landmænd med marker ved Gammelå i Tønder Kommune havde ønsket grødeskæring udvidet fra en til to årlige. Der blev i 2004 af det daværende Sønderjyllands Amt givet tilladelse (dispensation), men sagen blev indbragt for Naturklagenævnet, der gik imod dispensationen. Den afgørelse blev af landmændene indklaget for Vestre Landsret, hvor den blev tabt, og derefter til Højesteret, der nu har stadfæstet Naturklagenævnets afgørelse.

Om den dom kan bremse klagestrømmen til kommunerne er uvist, vurderer biolog, mag.scient. og kronikør på dknyt, Bent Lauge Madsen.

- Tværtimod kan man frygte, at de mange ålaug, der er ved at blive dannet, vil øge presset på kommunerne. Men man kunne have det stille håb, at de mange veluddannede agronomer, der er i landboforeningerne, kan vejlede deres medlemmer i ålaugene om, hvad der lov og ret ved åerne, uanset at det betyder våde marker.

- For det er vel ikke meningen med ålaugene, at når mange klager, og klager mange gange, så er det sandsynligt at kommunen ikke bare bøjer sig, men også bøjer reglerne. Har kommunen en god sag, og det har de som regel, så er der ingen grund til at føje klagerne.

- Det er landmændene selv, der har valgt at dyrke marker tæt på åen. Bl.a. de tidligere braklagte, dårlige områder. De har opdyrket enge, der kunne tåle oversvømmelserne, der er naturlige ved åen. Oversvømmelser respekterer ikke, at der nu er majs og korn. Men det skal vel ikke gå ud over kommunalbestyrelser og skatteydere.

- Landmændene har det ikke værre end de mennesker, der har valgt at have huse, sommerhuse og kolonihaver tæt på årene. De er frivilligt flytte ind i risikoområdet, og man må selv tag følgerne, lyder det altså fra Bent Lauge Madsen.