dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

'Ikke holdbart': Egedal-budget tager et skridt den forkerte vej

Voksende overskridelse af servicerammen i overslagsårene kalder på handling inden der aftales budget næste gang
8. OKT 2018 11.11

EGEDAL: To års bestræbelser på at få enderne til at møde i Egedals kommunale økonomi tager et skridt den forkerte vej med 2019-budgettet, som 20 af 21 byrådsmedlemmer står bag. Overslagsårene byder på en voksende overskridelse af servicerammen, og 'det er ikke holdbart',  konstateret budgetpartierne nøgternt i aftaleteksten.

Forventningen i forbindelse med 2017-budgettet var, at man kunne overholde servicerammen i 2018-budgettet, men det lykkedes kun knap. Der manglede 9 mio. kr. I 2019-budgettet mangler der henholdsvis 40 mio. kr. og 51 mio. kr. i 2021 og 2022.

En del af budgetaftalen for 2019 er derfor, at når den næste aftale for 2020 skal indgås, så skal de nødvendige reduktioner og effektiviseringer være identificeret. Oveni besparelserne for 2019, som altså ikke er tilstrækkelige på lang sigt.

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens SF står udenfor. Byrådet andenbehandler budgettet 10. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ikke-holdbart-egedal-budget-tager-et-skridt-den-forkerte-vej

GDPR