- Ikke bare formelle fejl, Trøjborg

Af Knud Abildtrup

KL-formand Jan Trøjborg (S) reagerede hurtigt på Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse med at erkende, at 'det er ikke godt nok', når der begås fejl i kommuner, der hjemtager børn og unge fra sociale tilbud. Han fremhæver samtidig, at der ikke skulle være noget galt med indholdet af afgørelserne.

Men det er der.

Ankestyrelsens undersøgelse viser ikke kun, at kommunerne ikke overholder lovgivningens formelle krav, men også, at i halvdelen af de sager, hvor der i sagen ligger tilstrækkeligt materiale til, at Ankestyrelsen kan foretage en børnesagkyndig vurdering, får de pågældende børn og unge ikke tilstrækkelig hjælp. I praksisundersøgelsen hedder det:

'I lidt over halvdelen af de udvalgte sager har de børnesagkyndige vurderet, at flytning/hjemgivelse ikke var hensigtsmæssig set ud fra den unges behov.
Samtidig er det vurderet i næsten lige så mange sager, at kommunens valg af støtteforanstaltninger i forbindelse med hjemgivelse/flytning ikke er tilstrækkelige. Årsagen til at hjemgivelse/flytning er blevet vurderet som uhensigtsmæssig er at flytning/hjemgivelse er sket på et for utilstrækkeligt fagligt grundlag, eller at der ikke hverken hjemme eller hos den unge selv var ressourcer til selv at magte situationen.'

- Det er således ikke, som KL's formand Jan Trøjborg siger,  blot manglende opfyldelse af formelle krav, der er problemet, siger direktør for LOS, Landsforeningen for opholdssteder, Geert Jørgensen.

- Den børnesagkyndige vurdering viser, selv om det er på et lille antal sager, at afgørelserne enten træffes på et ufuldstændigt grundlag, eller ikke opfylder barnet eller den unges behov.

Tidligere socialminister Benedikte Kiær bestilte praksisundersøgelsen på baggrund af LOS' case-katalog: Hjemtagelser og flytning ad udsatte unge - et partsindlæg - fra januar måned.

- Ankestyrelsens børnesagkyndige vurdering peger, ligesom casekataloget på, at de unge ikke får tilstrækkelig støtte efter flytningen eller hjemgivelsen. Man risikerer dermed, at hele den indsats, der ligger forud for hjemtagelsen er spildt. For alle unge og især for udsatte børn og unge, er overgange i livet vanskelige. Det gælder særligt overgangen, når man skal flytte ud og klare sig selv. Her bør vi sikre, at de anbragte unge får den hjælp, der skal til, for at klare sig videre i livet.

I LOS er vi enige i, at der ikke skal anbringes flere børn og unge end deres behov tilsiger, og vi er også enige i, at de ikke skal være anbragte længere end det er den hjælp, der tjener dem bedst. Men det må være et krav, at de får den fornødne støtte til at skabe sig en ordentlig fremtid. I LOS medvirker vi gerne til udviklingen af de nødvendige indsatser og eventuelle overgangsformer i indsatsen.