
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE, red.) viser, at indbyggernes gennemsnitlige formue i 26 kommuner blev mindre i 2023.
23 af de kommuner ligger vest for Storebælt, og omvendt er det kun syv ud af de 34 kommuner, hvor formuerne er vokset mere end den gennemsnitlige formue på landsplan, der ligger vest for Storebælt.
- Tallene viser et Danmark, der er knækket midtover, når det kommer til formueudviklingen. De gennemsnitlige formuer voksede i og omkring København og på Sjælland, mens de stagnerede eller faldt i store dele af Fyn og Jylland, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.
De største personlige formuer findes måske ikke så overraskende i kommunerne nord for København. Analysen viser f.eks., at formuerne i landets rigeste kommune, Gentofte, voksede med 5,4 procent i gennemsnit i 2023. Dermed nåede formuerne op på lidt mere end 7,3 millioner kroner per indbygger.
På landsplan voksede den gennemsnitlige formue per person med 2,4 procent i 2023.
I den modsatte ender står Morsø Kommune. Her viser analysen det største fald i den gennemsnitlige formue, nemlig på 4,0 procent i gennemsnit.
Du kan læse analysen her.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.