
HILLERØD: I juli vendte Dragan Popovic (løsgænger) tilbage til arbejdet som byrådsmedlem i Hillerød Kommune efter en orlovsperiode på cirka ni måneder. Inden orloven var han medlem af Venstre og formand for kommunens idræts- og sundhedsudvalg. Nu er han løsgænger og uden formandspost.
Under orlovsperioden blev formandsposten varetaget af suppleant Hanne Kirkegaard (V). Nu overtages den af den lokale byrådsveteran Peder Bisgaard (S), som dermed sidder på to formandsposter i Hillerød Kommune. Det skriver SN.dk.
Dragan Popovic tog orlov, da han blev sigtet for hvidvask i efteråret sidste år. I marts blev han idømt to års ubetinget fængsel for forsøg på at hvidvaske næsten 12 millioner kroner ved at fragte store kontantbeløb til Serbien mindst 30 gange.
Popovic har anket dommen og er altså vendt tilbage til sine opgaver i byrådet. Han deltog ligeledes i idræts- og sundhedsudvalgets møde tirsdag den 13. august. Den nye udvalgsformand Peder Bisgaard ønsker ikke at uddybe, hvordan det gik med Popovics genindtræden efter orloven, skriver SN.dk.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.