
I hver tredje kommune kommer politikerne vidt omkring, når de skal inspireres til deres politiske arbejde. Det fremgår af en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået hos 87 af landets 98 kommuner.
Materialet viser, at de fleste kommuner tager på studieture inden for Europas grænser, men 33 kommuner - svarende til hver tredje - har mindst en gang i den seneste valgperiode sendt lokalpolitikerne uden for Europa. Aktindsigten viser også, at nogle kommuner ikke en gang rejser ud af landet. Sådan er det eksempelvis i Hedensted Kommune.
Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forklarer til avisen, at der er et element af frynsegode i rejserne, men at det også kan give mening i forhold til at hente inspiration.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.