

Ved november måneds kommunalvalg vil der være 900.000 vælgere, som skal stemme for første gang på politikerne i den kommune, hvor de bor. Det er hver fjerde vælger, som er ny - og i nogle kommuner er tallet endog højere.
Det viser en ny analyse udarbejdet af KL’s nyhedsmagasin Momentum på basis af tal fra Danmarks Statistik, skriver Frederiksborg Amts Avis.
De nye vælgere i kommunerne udgør rigtig mange stemmer, som de fleste kandidater bør have en interesse i at fange, mener Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
- Alle kandidater er opmærksomme på, at der ved hvert eneste valg kommer en gruppe af unge, der skal stemme for første gang, men jeg tror ikke, at alle lokale partiforeninger har blikket stift rettet mod tilflytterne, siger Ulrik Kjær til Momentum.
I Rudersdal er det 66,5 pct. af de nye vælgere, der er tilflyttere, mens blot 25,4 pct. er nye vælgere, der er fyldt 18 år.
- De mange nye vælgere betyder, at kandidater og partier ikke kan tage sig selv og deres politiske positioner for givet. Vi skal være dygtige til at kommunikere en samlet fortælling - og ikke blive for indforståede, når vi omtaler sager, steder og diskussioner, vi har haft gennem de sidste fire år, siger Ann Sofie Ort, formand for De Konservative i Rudersdal.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.