Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Hovedstaden fastansætter konstitueret regionsdirektør
Foto: Region Hovedstaden

Hovedstaden fastansætter konstitueret regionsdirektør

Jens Gordon Clausen har været en del af direktionen siden 2015.
23. FEB 2021 15.42

HOVEDSTADEN: Jens Gordon Clausen er på et ekstraordinært møde tirsdag fastansat som regionsdirektør i Hovedstaden. Det oplyser regionen. Han har været en del af regionens direktion, der også består af lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger, siden 2015 og bliver fast koncerndirektør fra april.

Hidtil har ansvarsområderne heddet økonomi, it, hospitalsbyggerier, ejendomme og HR i regionen. Tidligere har han været afdelings- og kontorchef i Finansministeriet og reserveofficer i Flyvevåbnet. Han er uddannet cand.polit.

45-årige Jens Gordon Clausen glæder sig til at fortsætte det tætte samarbejde med politikerne, fremhæver han blandt andet.

- Det er et enestående og meget meningsfuldt arbejde at være med til at udvikle regionens sundhedsvæsen til glæde for vores patienter og borgere – og derfor er jeg meget glad for at tiltræde jobbet som regionsdirektør. Jeg vil lægge vægt på at fastholde de resultater, vi har opnået de seneste år for vores patienter i forhold til bl.a. kræftpakkeforløb og udredningsret, siger han. 

Privat bor han i Nordsjælland med sin kone og tre børn.

ibs