
SJÆLLAND: Holbæk Sygehus får fra den 1. maj 2025 en ny direktør i spidsen. Den erfarne sygehusleder Niels Reichstein Larsen tiltræder stillingen efter seks år som sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.
- Det er en synlig, vellidt og markant sygehusdirektør, som kommer til Holbæk Sygehus. Samtidig har han sine menneskelige og ledelsesmæssige værdier på rette sted, siger Mette Touborg, regionsdirektør i Region Sjælland.
Den 63-årige sygehusdirektør er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har blandt andet været direktør på Bornholms Hospital, inden han kom til Region Sjælland. Til daglig er han bosiddende i København.
Ny sammensætning af sygehusledelsen
Dan Brun Petersen, der siden oktober 2024 har været konstitueret sygehusdirektør, vender tilbage til sin stilling som vicedirektør med et særligt ansvar for tværgående opgaver i Region Sjælland.
Den nye sygehusledelse i Holbæk vil fra maj 2025 bestå af sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen, lægefaglig vicedirektør Dan Brun Petersen og sygeplejefaglig vicedirektør Malene Fleischer.
I forlængelse af Niels Reichstein Larsens skifte vil Kresten Dørup, direktør for Psykiatrien i Region Sjælland, midlertidigt overtage posten som sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.