Holbæk-budget lader både skat og sparede penge urørt

HOLBÆK: Et skatteudestående siden 2017 er den indirekte årsag til, at der kommer til at mangle to ud af 31 stemmer for den budgetaftale, som resten af kommunalbestyrelsen har indgået. I 2017 satte man både kommuneskat og grundskyld op og genindførte den ellers afskaffede dækningsafgift. Sidstnævnte blev afskaffet på ny sidste år, men skattelettelser derudover er det ikke blevet til trods hensigtserklæringer og halve løfter hen over årene.

Til gengæld er man lykkedes med at oparbejde et økonomisk råderum, så serviceniveauet kan opretholdes på velfærdsområderne. En ambition om at skære 10 mio. kr. af udgifterne på det specialiserede voksenområde er således ikke bogført i budgetaftalen, idet pengene, når/hvis ambitionen indfries, skal forblive på det specialiserede socialområde og omadresseres til børneområdet for at mindske risikoen for budgetoverskridelse der. Det specialiserede børneområde bliver derudover løftet med 4 mio. kr. årligt.

Med sidste års budgetaftale blev der dannet et partnerskab mellem ældreområdet, jobcentret og fagforeningen Foa, der skulle forholde sig til udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af personale. Dette partnerskab får nu et egentligt budget på 4 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. årligt i overslagsårene, som ældre- og sundhedsudvalget råder over til opgaven.

På anlægssiden prioriteres især færdiggørelse af igangværende projekter, og selv om et renoverings- og moderniseringsprojekt til 10 mio. kr. fremrykkes fra 2025 til 2024, erkendes det i aftaleteksten, at et voksende kapacitetsbehov for fx børnehuse, skoler og plejecentre ikke kan indfris med kommunal økonomi alene, og aftalepartnerne vil derfor undersøge mulighederne for samarbejde med private aktører.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Enhedslisten, SF og Ny Holbæk, mens De Radikale og Nye Borgerlige står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på kommualbestyrelsesmøde 12. oktober.

Se budgetaftalen.