Selv om kommunerne køber stort ind via indkøbssamarbejdet Amgros, betaler de ifølge Jyllands-Posten to til tre gange mere for høreapparater, end de svenske regioner.
En prissammenligning, som indkøbsafdelingen i Rudersdal Kommune har lavet, viser, at et gennemsnitligt høreapparat i Danmark koster 3.500 kr. i indkøbspris, mens svenskerne har fået prisen ned på 1.300 kroner.
Erik Fabrin, næstformand i KL, synes, at det ser ud som om der herhjemme er et stort overforbrug.
- Alle aktører på området, også Amgros, bør gennemgå tingene og eventuelt lave et nyt udbud, siger han.
Kommunerne kunne spare 300 millioner kroner, hvis reglerne og rabatterne blev ændret.
Hos Amgros er administrerende direktør Flemming Sonne overrasket over, at svenskerne kan købe så billigt ind:
- Det er en væsentlig prisdifference, som vi er nødt til at kigge på med kritiske øjne, siger han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.