Højhusbyggerier i modvind: jantelov, højdeskræk eller nærdemokrati?

Flere steder i Jylland vrider byrådspolitikere sig under folkelige protester mod højhusbyggerier, som for alvor udfordrer de demokratiske processer.

Få ting kan få offentligheden til at fnyse som høje bygninger. Spørg bare i Silkeborg, Esbjerg og Kalundborg, hvor byrådene alle steder har skullet tage stilling til højhusbyggerier udsat for mere eller mindre massive protester fra vrede borgergrupper, som har organiseret og systematiseret sig og modstanden.

I Silkeborg besluttede byrådet mandag at justere og formindske et planlagt højhus, Fredensgård, i bymidten efter stor debat, krav om folkeafstemning og rekordmange indsigelser.

Byrådspolitikerne i Plan- og Vejudvalget ændrede byggeplanerne fra 23 etager og 78 meter til 20 etager og 70 meter, og de lagde ikke skjul på, at de havde lyttet til de folkelige protester.

- Det har været svært, og jeg kan godt forstå, at borgerne synes, at byen ændrer meget karakterer. Jeg ville gerne have haft nogle indvendinger fra borgerne før. Men det, vi har besluttet her til aften, viser, at vi har lyttet til borgernes indsigelser, sagde Gitte Villumsen (V), der er medlem af Plan- og Vejudvalget, til TV2 Østjylland.

12 etagers byggeri midt i Esbjerg
Samme aften nøjedes Esbjergs Byråd med at sende et forslag om et 12 etagers byggeri til hjørne - nærmere bestemt i høring.

Hidtil har Esbjerg kun tilladt byggerier med maksimalt fem etager i højden plus to etager i hjørner af byggeriet, skriver TV Syd.

Byggeplanerne blev afvist for et halvt år siden af et enigt Plan- og Miljøudvalg, men nu valgte et flertal i samme udvalg at sende byggeplanerne videre til byrådet. Her var stemmerne 19 for og 12 imod. 

Det betyder, at administrationen skal udarbejde en ny lokalplan for området, og at byggeplanerne derefter vil blive sendt i høring.

- Jeg kan høre en masse følelser, der er i spil her i byrådet, men det er jo borgernes by, så lad nu dem komme til orde i en høring, sagde Preben Rudiengaard (V).

Kritikere kalder byggeriet en mastodont i midtbyen, hvor husene kun rager fem etager op.

- Det er en mastodont, der vil ødelægge bymidten, sagde Hans Erik Møller (S).

Venstre var i modsætning til Socialdemokratiet positivt stemt over for højhuset. Som stadsarkitekten har godkendt som et arkitektonisk kvalitetsbyggeri. Det fik Henrik Andersen (V) til at sige:  

- Nu har vi fået en stadsarkitekt. Hvis vi ikke skal lytte til ham i den her sag, hvornår så?

Byrådet tager hensyn til arbejdspladser i Kalundborg
Også i Kalundborg måtte politikere i denne uge forholde sig til højhusbyggeri udsat for folkelig protest. Her nyttede en gruppe borgeres modstand imidlertid ikke i forhold til virksomheden Unibos planer om en 30 meter høj bygning, som vil kunne ses fra deres ejendomme. Heller ikke selvom lokalplanen som udgangspunkt kun giver mulighed for at bygge op til ti meter, skriver TV2 Øst.

Et flertal af politikerne sagde ja til tårnet. Der skal dog lige laves en konkret plan for byggeriet inden den endelige vedtagelse.

- Lokalplanen giver mulighed for at give dispensation. Det er nødvendigt af hensyn til virksomheden. Derfor er det fornuftigt, at udvalget får sagen tilbage for at behandle et konkret forslag med blandt andet beplantning og farver, sagde Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Martin Schwartzbach (DF) supplerede. Han mente, at et nej vil betyde, at virksomheden flytter fra kommunen.

- Vi ved, at virksomheden ikke kan udvikle sig yderligere, hvis den ikke får lov til at bygge et højere testanlæg. Hvis vi siger nej, flytter virksomheden til et andet sted, og så forsvinder 20 arbejdspladser, lød det fra Martin Schwartzbach.

Det var Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og en enkelt socialdemokrat, der sagde ja til indstillingen. Mens Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og løsgængeren Gert Larsen stemte imod.

Masser af fortilfælde
Hvad der helt nøjagtig får almindelige borgere til at reagere så voldsomt og engagere sig i nærpolitik på højhusplaner er et godt spørgsmål, men noget nyt fænomen er det ikke.

I Aarhus har man i årtier slåsset mellem partier, arkitekter, entreprenører og borgergrupper om blandt andet højden på indkøbscenteret Bruuns Galleri og den planlagte skyskraber på Aarhus Ø, Lighthouse, som måtte vente ti år på at komme i gang og undervejs ændre højden fra 146 meter til 128 til sidste tilbage til 142 meter, før byggeriet kom igang.

Den markante undtagelse er det planlagte Bestsellertårn i Brande, hvor Danmarks højeste bygning på 320 meter har været på tegnebrættet et par år. Her er byggeriet gået glat igennem den politiske proces uden beboerprotester - til gengæld har entreprenøren bag projektet, Bestsellerkoncernen, udskudt byggeriet på ubestemt tid.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job