
Inden længe går forhandlingerne med KL og Regionerne så småt i gang, og HK/Kommunal har nu vedtaget hvilke krav, der skal kæmpes for. Udgangspunktet er - som for de andre organisationerer for de offentligt ansatte - ikke særlig gunstig rent økonomisk.
- Vi starter faktisk med en 'gæld' på 1,23 procent, og den private lønudvikling, som vi også skal tage pejling efter, er meget begrænset. Så der skal prioriteres hårdt, siger Bodil Otto til HK/Kommunals nyhedsbrev.
HK/Kommunals bestyrelse og udvidede forhandlingsudvalg har prioriteret disse punkter til forhandlingerne:
- Generelle lønstigninger til alle, så reallønnen bevares i det omfang, det er muligt.
- Der skal fortsat kunne aftales Ny Løn.
- Fokus på tryghed, ikke mindst i forbindelse med omstillinger, som eksempelvis med den objektive sagsbehandling, der skal overføres til ATP.
- Seniordage, der blev indført ved overenskomstforhandlingerne i 2008 er et positivt signal, der skal videreføres.
- Det gode samarbejde på arbejdspladserne er vigtigt, og MED/SU har fået mange nye opgaver. De skal nu have arbejdsro og tid til implementeringen, og der skal lægges vægt på medlemmernes uddannelse.
- De specielle krav, der særligt vedrører de enkelte faggrupper, for eksempel kontorpersonale eller lægesekretærer vedtages først senere.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.