Overblik:
Her er hovedpunkterne i finanslovsudspil

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger mandag klokken 12.00 regeringens udspil til finanslov. Det bliver en finanslov præget af corona-krisen.

Finansloven skal forhandles på plads i efteråret. Det betyder, at regeringens støttepartier vil få indflydelse på fordelingen af pengene, som derfor kan fordele sig på en anden måde, end regeringen lægger op til.

Her er hovedpunkterne i regeringens udspil, som Ritzau har set.

Det vil regeringen bruge penge på:

• Regeringen vil afsætte 9,2 mia. kr. til yderligere økonomiske tiltag på grund af coronakrisen. Pengene omtaler Nicolai Wammen som 'krigskassen', der skal få Danmark igennem næste del af corona-krisen.
• Regeringen afsætter desuden midler til sine centrale udspil. Det vil blandt andet sige en flerårige aftale om politiet, der skal sikre flere betjente. En ret til tidligere pension og styrket klimaindsats.
• Der er derudover afsat en reserve til forhandlingerne på 1,5 mia. kr. De penge kan støttepartierne få indflydelse på fordelingen af. Reserven er noget mindre end sidste år, hvor den lød på 2,1 mia. kr.
• Regeringen vil dog også forsøge at få indflydelse på reserven. Ifølge udspillet prioriterer regeringen nogle af midlerne til det fælles ønske i rød blok om at sløjfe besparelser på DR fra 2022.

Sådan vil regeringen betale regningen:

• Regeringen betaler først og fremmest regningen for krigskassen og finansloven ved at tillade et milliardstort underskud på de offentlige finanser næste år.
• Regeringen budgetterer med et underskud på 0,5 pct. af bnp, bruttonationalproduktet.
• I henhold til budgetloven er netop 0,5 pct. af bnp det maksimalt tilladte underskud, man må have. Regeringen går med andre ord helt til kanten af det tilladte for at få Danmark igennem næste del af corona-krisen.
• Ved at tillade et stort underskud behøver regeringen til gengæld ikke at iværksætte store skattestigninger eller omfattende besparelser.
• Regeringen vil dog sløjfe bredbåndspuljen på omkring 100 mio. kr. Bredbåndspuljen har siden 2016 hjulpet borgere med at få hurtigere internet i tyndt befolkede områder.
• S-regeringen foreslog også at sløjfe puljen i sidste års udspil til finanslov, men den blev bevaret i finanslovsaftalen.

Ritzau