dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Forslaget er blevet ændret fra, at unge ikke må opholde sig på værtshuse efter 22, til at de ikke må opholde sig på disse efter midnat. (Arkivfoto.)
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Helsingør justerer nattelivspolitik i nyt forslag: Unge skal hjem før midnat

Forslaget om, at unge skal sendes hjem inden midnat udspringer blandt andet af, at der til tider kan være "fart på" nattelivet i Helsingør.
4. FEB 2025 15.30

HELSINGØR: Først lød forslaget, at unge under 18 år skulle forbydes at være på en bar, et værtshus eller et diskotek i Helsingør efter klokken 22. Nu er forslaget, som mandag aften blev godkendt af Bevillingsnævnet og By-, Plan- og Miljøudvalget, ændret til, at de unge først behøves vende snuden hjemad inden midnat i stedet. Det skriver Sjællandske Nyheder

Det sker efter, at det oprindelige forslag til byrådsmødet d. 27. januar blev sendt tilbage til endnu en omgang udvalgsbehandling på anmodning af Peter Poulsen (S). Det konservative byrådsmedlem, Janus Kyhl, er tilfreds med, hvordan forslaget nu ser ud. 

- Vi var et flertal, som bakkede op om reglen, som jeg også synes tager hensyn til de forskellige holdninger og interesser. Jeg synes, at vi er landet et fornuftigt sted, hvor vi også ender med at have samme regler som i byer som eksempelvis Hillerød, siger Janus Kyhl. 

Tidligere har Helsingør Dagblad skrevet, at en del af motivationen bag forslaget er, at nattelivet i Helsingør kan have "fart på", her også med henvisning til en hændelse for to år siden, hvor en 16-årig dreng blev fundet død i havnen efter en bytur. 

Det nye forslag, som er en del af en ny restaurationsplan i kommunen, skal endeligt godkendes på Byrådets næste møde d. 24. februar. 

hss

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/helsingoer-justerer-nattelivspolitik-i-nyt-forslag-unge-skal-hjem-foer-midnat

GDPR