dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Helsingør accepterer nu dom i legionella-sag

Kommunen fik entydigt ansvar placeret af Retten i Helsingør og må betale erstatning til 74-årig
KORT NYT
23. AUG 2011 11.22

HELSINGØR: Helsingør Kommune vælger at tage dommen til efterretning i en erstatningssag anlagt af en 74-årig mand, der blev invalid efter smitte i svømmehallens badeanlæg, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Manden kan se frem til erstatning på omkring 200.000 kr., og samtidigt bliver der placeret et entydigt ansvar hos kommunen i sagen om den voldsomme legionella-smitte i badeanlægget i 2009, der kostede en mand livet, gjorde adskillige svært syge og lænkede den nu 74-årige mand til en rullestol.

Økonomiudvalget anker ikke dommen, men har under hele den civile erstatningssag nægtet ethvert juridisk ansvar. Ligeledes udtrykte kommunaldirektør Bjarne Pedersen stor undren over afgørelsen, ligesom han heller ikke afviste, at en anke kunne komme på tale.

- Det var et enigt økonomiudvalg, der besluttede, at afgørelsen skulle tages til efterretning, siger Johannes Hecht-Nielsen (V).

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/helsingoer-accepterer-nu-dom-i-legionella-sag

GDPR