

Ved gårsdagens møde i Forligsinstitutionen har forligsmanden måttet opgive bestræbelserne på at mægle forlig i overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstidsregler mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10.
Finansministeren har ved forhandlingerne stået fast på sit hovedkrav om, at lærerne skal have arbejdstidsregler som ansatte på resten af arbejdsmarkedet.
- Hvis vi skal tilbyde den bedst mulige uddannelse, kræver det, at lærerne skal arbejde anderledes og være mere sammen med eleverne. Derfor har jeg gjort det til min højeste prioritet, at vi sikrer de rammer, der er nødvendige, hvis alle børn og unges potentiale skal foldes fuldt ud, siger finansminister Bjarne Corydon (S).
Han peger på aftalerne med gymnasie- og erhvervsskolelærerne som eksempler på, at det er muligt at ændre arbejdstidsregler 'hvis begge parter vil det'.
- Men ved forhandlingerne med de sidste lærergrupper har det desværre ikke været muligt at komme over den fundamentale knast, der skiller os: Nemlig, om skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole - som på andre arbejdspladser - eller om det er noget, der skal aftales med fagforeningen, siger finansministeren og slår fast:
- Det næste skridt i den danske model er, at konflikten desværre bliver en realitet.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.